Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Kommentar til hegnet ved Sundmolen

Af Henrik Lund Dal, formand i bestyrelsen for Grundejerforeningen Sundmolen

I sidste udgave af Nordhavn Avis 16. maj blev det antydet, at byggehegnet omkring den nye brygge ved Kronløbsbassinet (blandet andet ved Sundmolen) skyldes, at Grundejerforeningen Sundmolen ikke var klar til at overtage bryggen. Det er en simplificeret version.

By & Havn meddelte bestyrelsen i Grundejerforeningen Sundmolen i første halvår af 2023, at driften af dele af Sundmolen skulle overdrages fra By & Havn til Grundejerforeningen Sundmolen den 1. juli 2023. Overdragelsen er dog blevet udskudt, primært fordi dokumentationen for tekniske og driftsmæssige forhold ikke har opfyldt de krav, der er fastsat i aftalegrundlaget for overdragelsen.

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Sundmolen arbejder aktivt sammen med egne juridiske og tekniske rådgivere og med By & Havn om overdragelsen. 

Bestyrelsen har fokus på at sikre, at det overdragede areal og de tekniske og juridiske dokumenter er i orden inden overdragelse/underskrift. Alle arbejder på sagen, men det tager tid, også for at undgå, at beboerne på Sundmolen kommer til at få ubehagelige økonomiske overraskelser senere hen.

 Bestyrelsen i Grundejerforeningen Sundmolen har opfordret til, at hegnet bliver taget ned, og mener ikke, at By & Havn behøver at koble den beslutning sammen med overdragelsen af arealet. 

Bryggerne benyttes allerede nu flittigt. Det sender et uheldigt signal at lukke øjnene for glade sommergæster, der nu lister sig gennem hegnet.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »