Knap så mange vælger København – borgmester vil have færre krydstogtskibe – Skåne siger nej til Lynetteholm – og mere!
I 2020 voksede København med ca. 5.800 nye indbyggere. Væksten var fordelt på et fødselsoverskud på 6.550 og en nettoindvandring fra andre lande på 2.750. til gengæld var der en nettofraflytning til andre kommuner på 3.400. Alt i alt en befolkningstilvækst som var på 3.650 færre personer, end prognoserne havde regnet med.
Fraflytningen fra kommunen i 2020 skyldtes især, at byens børnefamilier valgte at finde en bolig i en anden kommune. 7,3 pct. af byens børnefamilier flyttede fra København til en af landets øvrige kommuner mod mellem 6 og 6,5 pct. de foregående fem år.
Det kan tyde på, at pandemien og nedlukningen forstærker det allerede eksisterende mønster, at nogle københavnske børnefamilier vælger at rykke til en af hovedstadsområdets øvrige kommuner, når de vil have mere plads eller hus med have, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
I det hele taget gør pandemien det vanskeligt at forudsige befolkningsudviklingen i de kommende år. Men over tid forventer kommunen at befolkningsvæksten vende tilbage til et niveau, der ‘kun ligger en smule under de hidtidige antagelser’. Ifølge den seneste befolkningsprognose vil befolkningstallet stige fra i 638.000 til 766.000 frem mod år 2050. Det svarer til en en gennemsnitlig årlig vækst på 4.500 nye borgere.
Krydstogt-turisme skal begrænses
Står det til Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (ALT), skal antallet af krydstogtskibe, der ankommer til hovedstaden, reduceres markant, og der skal stilles strengere miljøkrav.
Krydstogtturisme er langt fra bæredygtigt, og jeg mener ikke, turisternes økonomiske bidrag til byen opvejer den store negative klima- og miljømæssige belastning, som krydstogtskibene medfører,” siger Franciska Rosenkilde, som også er ansvarlig for Copenhagen Visitor Service også kendt som Københavns Turistinformation.
Siden 2015 er antallet af krydstogtskibe, der lægger til i Københavns havn, iflg. Danmarks Statistik steget med 23 procent. Sidste år skulle have været rekordår, hvor det var planlagt, at 349 krydstogtskibe skulle have anløbet Københavns Havn.
Hvis vi skal gøre os de mindste forhåbninger om at leve op til ambitionerne om bæredygtig byudvikling og turisme i Københavns Kommuneplan 2019 samt komme i mål med visionen om at blive verdens første C02-neutrale hovedstad i 2025, er vi nødt til at kigge på krydstogtturisme. Vi skal ganske enkelte have et opgør med den miljøbelastende form for turisme, mener Franciska Rosenkilde.
Malmø Kommune har også afgivet høringssvar og er positiv. Kommunen ser Lynetteholmen som en vigtig ny bydel, der skal fremme væksten i regionen og muliggøre kommende infrastrukturprojekter. Blandt andet har Malmø, sammen med Københavns Kommune, planer om en Øresundsmetro mellem de to byer som skal kobles til Lynetteholmen på den danske side.
Planen om at anlægge Lynetteholmen bliver præsenteret for Folketinget allerede i april i år, ifølge TV2 Lorry.
Nyt fra Østerbro: Nrd. Frihavnsgade bliver til cykelgade
Planen om at gøre Nordre Frihavnsgade til cykelgade bliver nu gennemført. Sidste år stoppede Politiet projektet på grund af bekymring for trafiksikkerheden. Men nu har Vejdirektoratet omgjort politiets afgørelse, og projektet kan genoptages. Omdannelsen til cykelgade forventes at være færdig i 2023.
I en cykelgade er gaden stadig tilgængelig for biler og busser, men de må kun køre 20 km/t og cyklisterne må bruge hele gaden. Politiet vurderede, at trafiksikkerheden ikke ville være i orden, fordi Ndr. Frihavnsgade stadig skal være en busgade. Desuden mente politiet heller ikke at der er tilstrækkelig kapacitet i de omkringliggende gader til at flytte trafikken fra Ndr. Frihavnsgade.
Planerne om at omdanne Nordre Frihavnsgade til Cykelgade har været på tegnebrættet længe, og blev konkretiseret i 2015 på baggrund af omfattende borgerinddragelse. Cykelgaden i Nordre Frihavnsgade står til at blive en helt ny vejtype i DK. Konceptet kendes dog fra bl.a. Holland, hvor de findes i stor stil i byerne. Nordre Frihavnsgade vil blive den første ‘rigtige’ cykelgade i Danmark. Vestergade i KBH K blev omdannet for nogle år siden, men den er ensrettet for biler og der kører ikke bus.
Gasværksgrunden får aktivitetsring
Et stort grønt område med trænings- og idrætsfaciliteter er på vej ganske tæt på Nordhavn. Renoveringen af Gasværkgrunden (området bag Østerbro Skøjtehal og banelegemet ved Kalkbrænderihavnsgade) går nemlig snart i gang. Her skal der anlægges grønne områder, trænings- og idrætsfaciliteter samt plads til løbere og hundeluftere.
Østerbro Lokaludvalg er glade for at Teknik- og Miljøforvaltningen også har taget hensyn til udvalgets anbefalinger om at skabe plads til cykelparkering og særlige faciliteter til store børn mellem 12 og 16 år, som ellers ofte bliver overset i byrumsfornyelsesprojekter. Projektet for Gasværksgrunden bliver sendt i udbud medio april 2021.
Lynpulje for de unge
Østerbro Lynpulje er en pulje for børn og unge mellem 13 og 25 år, som her kan få penge til at lave deres eget projekt. Puljen er lavet af Østerbro Lokaludvalg. For at gøre det så let og hurtigt som muligt at søge, er der ansøgningsfrist hver måned (undtaget juli), og der er lavet et letlæseligt ansøgningsskema og retningslinjer. Der kan højest søges 15.000 kr.
Alle børn og unge mellem 13 og 25 år kan søge. Er man under 18 år, skal der være tilknyttet en voksen kontaktperson, fx lærer, klubmedarbejder eller forælder.
Man kan søge til aktiviteter, der foregår på Østerbro (inkl. Nordhavn!) f.eks. et sportsarrangement, en koncert eller noget helt tredje.Østerbro Lokaludvalg prioriterer især fritidsprojekter, demokratifremmende projekter og kulturprojekter. Det kan også være projekter, der skaber netværk mellem Østerbros unge. Læs mere her: https://oesterbrolokaludvalg.kk.dk/artikel/oesterbro-lynpulje
HUB for klimateknologi i Svanemølleværket
I 2019 præsenterede Danmarks Tekniske Museum visionen for, hvordan Svanemølleværket i Nordhavn kan transformeres til et nyt Danmarks Tekniske Museum. Et internationalt team af konsulenter har i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter præsenteret et forslag til overordnet udstillingsdesign og hvordan bygningen kan transformeres.
Svanemølleværket består af tre hovedbygninger: Højspændings- og folkebygningen tættest på Kalbrænderihavnsgade, Maskinbygningen i midten, samt kedelbygningen længst mod havnen. Maskinbygningen og kedelbygningen har forskudte dæk og 35-40 meter til loftet. Det nye museumsprojekt – kaldet DTM 4.0 – skal ligge i den første bygning og udgøre 12.500 etagekvadratmeter. Hvilket er godt halvdelen af Svanemølleværket, som er på 22.000 etagekvadratmeter.
Så hvad skal der være i resten af de store bygninger? Det har fondet for DTM 4.0 med bestyrelsesformand Lars Liebst i spidsen sat sig for at finde ud af. Der er nu lavet et forstudie for Projektet Hub i Svanemølleværket som skal være en national hub med fokus på teknologi, klima og bæredygtighed. Hubben skal i tæt samspil med museet være et levende laboratorium og et videncenter, et projekthus og en åben samarbejdsplatform med lokale brugere, vidensmiljøer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer. De foreløbige planer for hubben i Svanemølleværket rummer blandt andet undervisningsområder, makerspaces og værkstedsfaciliteter, event- og mødefaciliteter og administrative arbejdspladser. Fondet DTM 4.0 vil nu gå videre med planerne om en hub.
