Beboere og boligforeninger protesterer over nye dispensationer til bygherren på Kronløbsøen.
Byggeriet skal nu være 3,7 meter højere, broer flyttes og facader ændres. En nabohøring er netop afsluttet, og nu skal politikerne bestemme, om de vil gå ind i sagen.
Både ejerforeninger, grundejerforeninger og beboere har sendt indsigelser til Teknik- og Miljøforvaltningen i den nabohøring, som sluttede i denne uge. Beboerne er især forundrede over, at byggeriet, som er godt i gang, pludselig skal være en 3,7 meter højere. Det skyldes at bygherren – Kronløbsøen Projekt P/S – vil indrette taghaver til 29 af de øverste lejligheder i de seks boligblokke på Kronløbsøen. Det kræver at der bygges såkaldte trappehuse med solceller på taget. I forvejen skal der også bygges teknikhuse øverst oppe. Så byggehøjden øges med 3,7 meter.
Beboerne mener, at ændringerne i praksis betyder at byggeriet får med en ekstra etage. Teknik- og Miljøforvaltningen anfører at bebyggelsesprocenten i området er høj, så flere udeområder er en fordel. Ændringen kommer efter at der tidligere har været stor debat om Kronløbsøen. I 2019 ændrede selskabet bag byggeriet f.eks. formen på øen, så den blev lidt smallere, men længere. Det berørte også flere af naboernes udsigt og udsyn.
Ikke præcise mål i lokalplanen
Før familien Fridh købte deres lejlighed på første sal i Copenhagen Porthouse Nordhavn, havde de gjort en del ud af at undersøge lokalplanen, og de vidste udmærket at Kronløbsøen ville blive bygget.
“Der var angivet en række minimums afstandsmål til Sundmolen, og vi kunne se at netop vores bolig ville gå fri af øen, så vi havde kig til vandet i havnen. Men da vi havde købt lejligheden, blev øens form ændret, så den nu går hen foran vores ejendom. Og nu kommer der så en dispensationsansøgning, som yderligere ændrer forholdene,” siger Julie Fridh, som er medlem af ejerforeningens bestyrelse, og har været med til at udarbejde høringssvar i nabohøringen.
Trappehuse udgør ny etage
Det er især to forhold i dispensationsansøgningen, som berører Julie, hendes familie og de øvrige beboere i huset. For det første er der forhøjelsen af byggeriet med trappehuse.
“Der er ikke kun tale om små trappehuse. Man kan se på de nye tegninger at det i realiteten kommer til at være en ekstra etage på husene. Det tager meget af lyset og udsigten fra de øverste lejligheder på hele Sundmolen”, siger Julie Fridh.
Broer flyttes
En anden ændring i planerne, som især vil berøre beboerne nede i gadeplan, er at bygherren vil flytte de to broer mellem Sundmolen og Kronløbsøen syv meter længere mod øst.
“Broen længst mod øst kommer nu til at ligge op til det smalleste sted på Sundkaj. Vi synes at det er en uhensigtsmæssig løsning, og vi er bekymrede for, at det smalle stykke ikke er optimalt i forhold til den trafik, der vil komme”, siger hun.
Desuden skal der på selve broen nu være en lang siddeplint.
“Jeg er helt klart tilhænger af, at der er opholdsmuligheder og siddebænke i vores lokalområde. Men at lave sådan en lang siddeplint på broen er en invitation til fester og ulovlig badning. Der er andre områder at opholde sig. Vi synes ikke, at man ligefrem skal invitere til at det sker på broen”, siger Julie Fridh.
Hvad er årsagen?
Da familien flyttede til Nordhavn for halvandet år siden, blev de mødt med en hilsen: Velkommen, og husk at herude er lokalplaner kun vejledende!. For der har tidligere været sager om ændringer i lokalplanen, bl.a. om bebyggelsesprocenter og ungdomsboliger. Julie efterlyser nogle gode begrundelser for at planen nu skal ændres igen.
“Vi må da i det mindste få noget information om årsagerne til, at bygherren nu vil ændre projektet – igen. Er det økonomiske hensyn? For deres argument om at der er behov for flere grønne opholdsmuligheder virker ikke overbevisende. Det er jo kun ejerne af penthouselejligheder, som får glæde af at der kommer taghaver på tagene”, siger Julie Fridh.
Vi er ikke forkælede
Hun og de øvrige frivillige beboerrepræsentanter på Sundkaj har også talt om, hvordan deres klager vil blive modtaget og besvaret.
“Jeg har en oplevelse af, at man godt kan blive opfatte som forkælet, fordi vi bor hvor vi bor. Men for mig er det et helt principielt spørgsmål, man skal regne med en lokalplan, og må som minimum kunne forvente nogen solide argumenter for hvorfor dispensationer er nødvendige. Det synes jeg mangler i den her sag.
Bortset fra det, så har vi hele tiden vidst, at Kronløbsøen ville blive bygget, og jeg tror egentlig, at det bliver et flot byggeri!”
Politiker: Vi har set svarene
Projektselskabet Kronløbsøen P/S ønsker ikke at kommentere på nabohøringen lige nu, da man ønsker at afvente Teknik- og Miljøforvaltningens afgørelse i sagen. Det er nemlig Teknik- og Miljøforvaltningenn i Københavns Kommune, som har udarbejdet dispensationsansøgningen på vegne af bygherren. Det er også Teknik- og Miljøforvaltningen, som kan give dispensationen, men politikerne i udvalget får ikke pr. automatik sagen til politisk behandling.
“Men vi er blevet orienteret som sagen og har set de mange svar som er kommet ind i nabohøringen”, siger medlem af udvalget, Klaus Mygind (SF). Han mener at borgernes høringssvar og andre henvendelser altid skal tages alvorligt.
“Jeg vil nu sætte mig grundigt ind i sagen om Kronløbsøen, og derefter beslutter vi i SF om vi vil tage sagen op i udvalget. Det er vigtigt at følge godt med i byggesagerne i Nordhavn. Nogle gange går det lidt for stærkt, når der laves lokalplan, og så kommer alle disse ændringer. Det er ikke altid rimeligt overfor de beboere, som har købt bolig i god tro”, siger Klaus Mygind.
MERE OM DETTE EMNE:
