Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation foreslår, at Københavns Kommune hæver grænsen for korttidsudlejning fra 70 til 100 dage om året.
Forslaget bliver behandlet på det kommende møde i Københavns Borgerrepræsentation, Samtidig med at politikerne skal tage stilling til et forslag om at forbyde mere hotelbyggeri i Indre By.
Samtidig vil partiet have en kommende regering til at fordoble bundfradraget for kortidsudlejning – til godt 70.000 kroner om året.
“Når folk alligevel er på ferie, på weekendtur eller bare ikke bruger deres bolig, giver det god mening, at andre midlertidigt kan bruge den,” mener Alexander Ryle (LA).








