Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Lad københavnerne få medbestemmelse over ny ø

karinaDa overborgmester Frank Jensen og statsminister Lars Løkke præsenterede principaftalen om den nye kunstige ø, Lynetteholmen, betegnede statsministeren det som en aftale med lutter fordele og ingen pris at betale for skatteborgerne. Men hvis det virkeligt er sandt, hvorfor blev den så indgået i al hemmelighed og uden forudgående inddragelse af københavnerne?




Enhedslisten mener, at meget kunne være bedre. Vi vil insistere på, at københavnerne får en reel medindflydelse på den endelige bydel. Tidligere undersøgelser viser, at københavnerne foretrækker god kollektiv transport og cykelmuligheder frem for gode muligheder for bilkørsel.


Enhedslisten er kritisk overfor principaftalens præmis om, at salget af grunde skal finansiere både metro og en havnetunnel målrettet biler. Det betyder, at huslejen i de nye boliger bliver unødigt dyre. Lynetteholmen skal være en ny bydel for alle københavnere og ikke kun for de få med store indtægter.


Vi vil kæmpe imod en havnetunnel og arbejde for, at grundene kan sælges under markedsprisen direkte til de almene boligselskaber, hvilket jo er lovligt at gøre med kommunale grunde for at sikre en billig boligforsyning. En havnetunnel vil give øget biltrafik og underminere vores arbejde med at skabe en CO2-neutral hovedstad. Derfor er en havnetunnel overflødig. Vi mener, det er meget visionsløst og uansvarligt, at gøre en havnetunnel til en forudsætning for en bydel, der først står klar om 50 år, og som skal huse 35.000 københavnere.


Vi skal hellere skabe en bæredygtig bydel med grønne løsninger og transportformer, som københavnerne foretrækker. Bydelen har potentialet til at blive et mønstereksempel på bæredygtig byudvikling, men for at det kan lykkes vi nødt til først og fremmest at inddrage og lytte til københavnerne. Og hvis prisen for en reel demokratisk proces er, at vi ikke får staten med, så er vi i Enhedslisten parate hertil.

Close

Translate »