Mandag den 1. oktober var det FN’s Internationale Ældredag, og i år var temaet ’Hyldest til ældre, der kæmper for menneskerettighederne’. Vi bør bruge anledningen til at hylde de mange aktive i vores Senior- og Ældreråd rundt om i landet
Af Kirsten Nissen, formand for Københavns Ældreråd
FN’s Internationale Ældredag sætter fokus på civilsamfundets, FN-organisationer og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på dagsordenen. Som formand for Københavns Ældreråd vil jeg hylde mine folkevalgte kollegaer rundt omkring i landets Senior- og Ældreråd, som hver dag kæmper for, at ældre har samme rettigheder som alle andre.
Vores arbejde er et godt eksempel på, hvordan ældre tager del i fællesskabet og demokratiet og spiller en aktiv rolle i udformningen og gennemførslen af lokalpolitik. Politik som påvirker ældres rettigheder. Det gør vi blandt andet ved at dele vores viden og erfaringer med lokalpolitikerne og rådgive dem om særlige forhold for ældre mennesker.
Taler de sårbare ældres sag
Vi ældre er naturligvis ikke ens og har ikke de samme behov. Vi kan dog alle opleve en tid, hvor vi bliver særligt sårbare, og her er det vigtigt, at vi har nogle, der kan tale vores sag. Derfor forsøger vi hele tiden at tale på vegne af dem, der måske ikke længere magter det, og skærpe kommunalpolitikernes fokus på, at ældres forhold skal have høj prioritet.
I Københavns Ældreråd taler vi de sårbares sag, når vi vedblivende kræver faste tilsyn på byens plejehjem og i hjemmeplejen, ønsker forbedring af medicinhåndteringen og kæmper for flere medarbejdere på byens plejehjem særligt om aftenen og i weekender. Vi debatterer, hvordan man bedst drager omsorg for mennesker med demens og deres pårørende, og gør løbende politikerne opmærksomme på, at ældre i videst muligt omfang skal kunne leve det liv, de altid har levet.
Diskriminering af ældre
I mit virke som formand oplever jeg desværre også, at ældres forhold til tider negligeres, og at der indimellem sker diskriminering af ældre.
Særligt i den offentlige debat bruges ofte ord som ældretsunami og ældrebyrde – ord, som giver indtryk af, at ældre alene er en økonomisk belastning for samfundet.
Men det er også diskrimination, når læger ikke henviser deres patienter til udredning af en demenssygdom, men i stedet mener, at demens er noget aldersbetinget.
Det er en del af FN’s principper for ældre, at alle ældre har ret til hjælp til at opretholde eller genvinde fysisk og psykisk velvære og forebygge og udsætte sygdom. Og vi ved, at udredning kan hjælpe den enkelte til at leve et bedre og længere liv med demenssygdommen, øge funktionsniveauet og opnå mere livskvalitet.
Det er også et udtryk for diskrimination, når kvinder over henholdsvis 64 og 69 år ikke længere automatisk indkaldes til kræftscreeninger for bryst- og livmoderhalskræft. Hvorfor har man valgt at begrænse lige her? Er det et udtryk for, at vi ældre kvinder ikke er lige så meget værd som vores yngre medborgere?
I de her år strømmer digitaliseringsbølgen ind over Danmark, og det sker desværre stadig, at ældre diskrimineres, når digitale løsninger udrulles for hurtigt, eller der er manglende kommunikation om nye tiltag.
Se på det positive
Hvorfor ikke fokusere mere på, hvad vi ældre kan? Vi er frivillige i organisationer og foreninger og passer børnebørnene, så vores voksne børn kan få dagen til at hænge sammen. Og vi er med til at sikre overlevering af historier og værdier til de næste generationer og meget andet.
Som folkevalgte til et Senior- eller Ældreråd understøtter vi FN’s menneskerettighedsprincip om, at ældre skal være en integreret del af samfundet og deltage aktivt i politik, der har indflydelse på deres velfærd, og dele kundskaber, færdigheder og erfaringer med yngre generationer.
Det er vigtigt, at ældre, der har kræfterne til det, selv er med til at arbejde for ældres forhold og imod diskriminering af ældre.
Vi ældre har så meget at byde på, og vi er en værdifuld ressource for samfundet. Så tak til jer der hver dag kæmper for, at ældres rettigheder overholdes og forbedres.