Ungdomsfilmen om den søde, charmerende, selvcentrerede high school-pige Lady Bird er skæv, sjov og farverig. Så lad være, at vi igen får en bittersød historie om teenagelivet
Titel: Lady bird. Instruktør: Greta Gerwig. Medvirkende: Saoirse Ronan, Laurie Metcalf, Tracy Letts, Lucas Hedges. Varighed: 93 minutter. Premiere: 26. april
• Teenagerdatter og mor sidder i bilen i en forstadsvej i Sacramento i Californien på Vestkysten. De lytter til Hemingway på bånd. De griner sammen.
“Jeg vil derhen, hvor der er kultur. Til New York,” siger 17-årige Lady Bird med ønske om at læse på universitetet.
Åh nej, tænker man, ikke en ungdomsfilm om en lidt for bognørdet kulturkælling, der med store runde briller giver den som John Lennon med sin fritidsguitar på baren rundt om hjørnet.
Bare rolig. Lady Bird er faktisk anderledes. Stemningen vender, og moren kigger surt tilbage.
“Det er du ikke egnet til,” siger moren, der ikke ser frem til, at hendes datter skal helt til østkysten.
I øvrigt har familien ikke råd til, at hun skal gå på Yale. Had-kærlighedsforholdet mellem mor og datter er et tema. Humoren en anden. Altså den tørre af slagsen. Og den er god! Ved kernefamiliens morgenbord sidder Lady Bird med en lille hund på skødet, hendes bror og dennes kæreste med piercinger i hele snotten. Parret er veganere og bruger soyamælk på havregrynene.
“Ved du godt, at grise er mere intelligente end hunde,” siger kæresten.
“Jeg har aldrig regnet min hund for at være et geni,” siger Lady Bird, der tydeligvis er ligeglad med vegetarisme.
I skolen er hun befriende iskold og selvcentreret.
“Jeg bliver tykkere og tykkere,” siger hendes kærlige og tykke veninde i skolegården.
“Det gør jeg også,” svarer åle-slanke Lady Bird tørt. Uden medfølelse.
Christine insisterer på at hedde Lady Bird. Man er vel speciel. Men Lady Bird er også sjov, sød og ganske menneskelig. Hun hopper og danser med sin veninde gennem skolegården. Og hun er ved at brække sig over al den kristendom og den lille by Sacramento. Men så møder hun den oversøde, smukt syngende mors dreng-type i skolens musical. Hun forelsker sig.
Filmen foregår i begyndelsen af 00erne, i kølvandet på 9/11 og Irakkrigen, der også er et tema. Lady bird bliver spillet af Saoirse Ronan (The Grand Budapest Hotel), der kunne være en ung udgave af den lidt ældre debuterende instruktør Greta Gerwig (Frances Ha). De er begge mystiske og kønne, uden at ligne klassisk forsidemodeller, og begge skriver sig ind i den såkaldte mumblecore-genre, hvor dialog er vigtigere end plot.
Lady Bird er selvfølgelig klassisk coming-of-age om teenagelivet. Moren er uretfærdig, faren er depressiv og broren irriterende. Så er der kærligheden og vennerne. Lady Bird falder for en ny fyr, Kyle, som er too-cool-for-school. En køn, mystisk rocksanger med franske referencer. Men for at nå ind til ham må hun droppe sin bedste veninde og blive venner med klassens rige pige, en forkælet poptøs og egoist.
Det er ikke originaliteten, som er i højsædet. Til det er temaerne brugte og karaktererne, fra mystikeren Kyle til den tykke, hjertelige veninde, set før.
Men der skal være plads til smuttere. Både for filmen og for hovedpersonens flirten med de seje. I modsætning til de typisk overdrevne teenage-komedier er Lady bird naturalistisk, ja autentisk i hele sin fortællestil. Og det er filmens simple, men sande budskab: Stå ved dig selv.
3 film om teenagelivets op- og nedture
Kys mig for fanden
(Stian Kristiansen, 2013)
Norske, smukke Tale er 17 år og vanvittig interesseret i teatret. Så hun finder amatører af ligesindede på skolen og en legendarisk teaterinstruktør, en art rockstjerne der kunne minde om forfatteren Knausgård.
Men instruktøren forlanger, at blærerøven, popdrengen og fodbolddrengen Vegard skal spille hovedrollen ved hendes side…
Selv om det lyder banalt, giver den tårer i øjnene.
Almost famous
(Cameron Crowe, 2000)
En af de sejere ungdomsfilm og måske Kate Hudsons bedste præstation som groupie. Vi er selvfølgelig i 1971. 15-årige William vil være rockjournalist og skrive fede artikler på sin skrivemaskine. Han får et job og skal anmelde Black Sabbath, der aldrig dukker op. Men det gør Stillwater, og teenageren kommer med på turne. En turne af sex, drugs, groupies og rock n roll. Det er hamrende fedt, og gud hvor vi dog savner de guitarfræsende, frie 70ere, gør vi ikke?
Boyhood
(Richard Linklater, 2014)
En af de mest omtalte film i 2014, fordi den er optaget over lige så mange år, som der går i filmen. Fra 2002 til 2014. En filmteknisk bedrift af instruktør Richard Linklater. Vi følger Masons konfliktfyldte opvækst med en fraværende, drengerøvet far, fordrukne stedfædre og – heldigvis – en handlekraftig mor, der slås med sine egne problemer. Mange mener, den er et mesterværk. Ikke denne skribent. Dybest set handler den blot om den hvide amerikanske drøm om at nå til tops til trods for sin skæbne. Se den, og dan din egen mening.
