Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Lav store lanterner som ligner insekthoveder

For børn: Tegn vilde insekter og vær med til at skabe et lys-kunstværk
Frygter du, at dit barn kommer til at kede sig, nu hvor de igen skal hjemsendes?

Så sæt barnet i gang med at tegne vilde insekter! Børn i alle aldre kan nemlig nu være med til at skabe et spændende lys-kunstværk med fokus på biodiversitet og lysforurening.

Miljøpunkt Østerbro har, i samarbejde med blandt andre kunstner Åsa Frankenberg, Miljøpunkt Amager og Områdefornyelsen i Sundby, fået mulighed for at lave et lysværk til Copenhagen Light Festival. Værket hedder ”BUGS – de dødes dag” og vil kunne opleves fra 4. – 27. februar i Remiseparken på Amager.

Værket skal sætte fokus på den betydning elektrisk lys og lysforurening har for biodiversiteten og vores mange insekter. Lysforurening er nemlig en hidtil undervurderet faktor i det massive tab af biodiversitet og arter, som sker lige nu. Konceptet er, kort beskrevet, at lave nogle store lanterner af insekthoveder, som skal på lygtepælene i Remiseparken. Og her vil vi gerne have hjælp fra børn på Amager og Østerbro.

Så send os din(e) tegninger af sjove, underlige og vilde insekter og især insekthoveder. Så vil det kunstneriske hold fortolke tegningerne, så de danner grundlag for det endelige kunstværk.

Send din tegning til nina@miljopunkt-osterbro.dk så hurtigt som muligt og senest onsdag d. 5. januar 2022.

Læs mere om, hvordan du deltager her

Close