Klumme af Morten Riise-Knudsen, Sandkaj
Når man bor i Nordhavn og kigger ud på Nordhavnsbassinet mellem Marmormolen og Sandkaj, er det tydeligt at vand ikke bare er vand. Vandet lever sit eget liv og afspejler årstider og vejr.
Når udefra kommende siger: ‘Jamen bliver det ikke ensformigt at se på alt det vand?’ er mit svar altid, “men vand er jo ikke bare vand!”
H2O, som væsken jo hedder i det kemiske sprog, er yderst forskelligt fra time til time, fra dag til dag og fra årstid til årstid, at der i sig selv kunne laves en tyk farveillustreret bog på mange sider med fotos af de skiftende belysninger.
Vandet kan være gråt og truende og kan faktisk reflektere et kommende uvejr. Vandet kan være blåt og imødekommende, ikke azurblåt, men mørkeblåt changerende til almindeligt blåt og afspejle, at solen har fået magt, og som netop i Nordhavn gør indbydende at bruge det netop som badevand.
Vand kan have mærkelige tværgående og langsgående strømme, hvor man ikke helt forstår, hvorfor strømmene er, som de er, men vandet presses jo i havnebassinet også fra Øresund, som tilsvarende har mange strømme både i nord- og sydgående retning.
Vandet reflekterer årstiderne, og vandet reflekterer de forskellige vejrtyper, som vores nordlige breddegrader giver os, og kun en sjældent gang inden for de sidste 3 år har der været is på vandet. Saltvand fryser som bekendt ved en lavere grad end ferskvand, så hvis man ser is på søerne i København, førend der kommer is i havnebassinet, er det ikke så underligt, idet sidstnævntes saltprocent jo gør, at man først kommer senere i gang med isdannelse ved lavere frostgrader.
Det giver nu en dejlig ro, når hele vandoverfaldet er frosset, og sjældent er overfladen jo spejlblank, som den er, når der er is på vandet. Det giver et havblikslignende havnebassin, og fotografiapparatet kommer absolut frem.
Vandet reflekterer bygningerne, men dog ikke mere end, at vandet har sit eget uafhængige liv og i forbindelse med netop Nordhavnsbassinet ved Sandkaj, gør der sig det gældende, at solen ikke kaster skygger det meste af dagen fra bygningerne, men går direkte på vandoverfladen.
Om aftenen og om natten ændrer vandet igen karakter, idet der nu sker en refleksion fra de omgivende bygningers lys, og set over mod Marmormolen er der en klar lyspåvirkning, som næsten hensætter en til havnen i New York.
Der findes ikke tidevand i Københavns Havn i nævneværdigt omfang. I hvert fald slet ikke, som vi ser det på den jyske vestkyst, men det er hændt, at der har været vand op til næsten kanten af havnebassinet ved de store storme. Det sker sjældent, og det sker i øvrigt sjældent, at det vand, der findes i havnebassinet skaber ravage af nogen art. Dertil er bassinet for småt i størrelse.
Det er for det meste fredfyldt, og freden illustreres af, at mange svømmefugle, herunder det berømte svanepar, finder sig til rette og om vinteren finder man ofte svømmefugle i større grupper.
Som jeg sagde i indledningen, er vand ikke bare vand. Vand er mange ting.