Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Lokaludvalg skuffet over Budget 2022

lokaludvalgOPDATERET: Der kom ingen penge til sikring af skolevejene på Østerbro, ligesom to trafikprojekter kom bagest i køen.

Trods alt er det godt, at kommunen nu tager hul på at sikre idrætsfaciliteter i Nordhavn, siger lokaludvalgsformand.

Under overskriften ”Velfærd og fællesskaber i en grøn by” vedtog Borgerrepræsentationens (BR) torsdag 9. september buget for 2022. Budgettets hovedfokus er kernevelfærd til byens børn, sårbare og ældre, klimaindsatser og flere idrætsfaciliteter. Bag budgetaftalen står alle partier i BR undtagen Det Konservative Folkeparti.

Der er generelt stor begejstring for det nye budget. Men Østerbro Lokaludvalg er  ikke helt så begejstrede. Lokaludvalget havde især håbet på midler til øget trafiksikkerhed på Østerbro. Ensretning og cykelsti på Nygaardsvej har længe stået højt på ønskelisten, ligesom anlæg af en trafikø i Skt. Kjelds Kvarteret var et stort ønske. Men det eneste trafikprojekt, som er med i budgettet, er at omdannelsen af  Nordre Frihavnsgade til cykelgade også kommer til at omfatte det sidste stykke af gaden mellem Strandboulevarden og Østbanegade. På trods af, at sikre skoleveje er højt prioriteret i budgettet, er der ikke bevilget midler til de østerbroske skoleveje.

Hvilket vi i lokaludvalget selvfølgelig er frustrerede over, siger Allan Marouf, formand for Østerbro Lokaludvalg. 

Vandkulturhus og begrøning
Som et plaster på såret vil kommunen nu lave en forundersøgelse af mulighederne for begrønning på Kalkbrænderihavnsgade, og en screeningundersøgelse af mulighederne for halkompleks og vandkulturhus i Nordhavn. 

Undersøgelsernes fokus ligger godt i spænd med vores visioner og arbejde for Østerbro og Nordhavn. Og et vandkulturhus i Nordhavn længe har stået højt på vores ønskeliste. Vi vil nu arbejde for at holde politikerne op på at projekterne føres til dørs og munder ud i konkrete, håndgribelige resultater, siger Allan Marouf.

Konkret får Østerbro midler til følgende projekter i Budget 2022:

    • Halkompleks og havkulturhus i Nordhavn (screeningsbevilling)
    • Forundersøgelse af begrønning på Kalkbrænderihavnsgade
    • Det flydende aktivitetshus – udbedring og opgradering
    • Forbedrede trafikale forhold på Nordre Frihavnsgade
    • Helårsis i Østerbro Skøjtehal
    • Lys på skaterbanen i Fælledparken
    • Genopretning af stenkant ved Søerne – Østerbrogade
    • Hybridtennisbaner til Tennisklubben Ryvang
    • Forundersøgelse af udvikling og byggeri i området mellem Parken og Østerbro Stadion.
    • Fortsat finansiering af Nabo Østerbro
    • Anlæg af 8-gruppers institution på Kastelsvej

Håber på mere
Han er trods alt også glad for at initiativet Nabo Østerbro penge til at fortsætte sine aktivitetstilbud til Østerbros ældre. Desuden kommer der lys på skatebanen i Fælledparken og helårsis i Østre Skøjtehal. Men der er flere hængepartier, som lokaludvalget vil holde BR-politikerne fast på:

Vi håber på lidt bedre resultater, når overførselssagen går i gang til foråret, siger han.

Denne artikel er opdateret 27. september med yderligere kommentarer fra Allan Marouf, og en oversigt over bevillinger til bydelen Østerbro.

Close

Translate »