Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Lola åbner popup-restaurant i Nordhavn

Torsdag aften 28. maj var der premiere på Lola i Nordhavn.

Det er et helt verdenskøkken, der er åbnet i Nordhavn som popup-restaurant. Restaurant Lola, som til dagligt holder til på Christianshavn, har fået en søsterrestaurant i The Audo i Århusgade, hvor den skal ligge sommeren over. 

“Vi ville faktisk gerne have lavet en permanent restaurant i The Audo, men så kom Corona, og så røg den mulighed. I stedet bliver det en popup-restaurant sommeren over, og så må vi se, om det bliver til en permanent restaurant senere hen”, siger Lars Bjerregaard fra Lola. 

Det er kun torsdage, fredage og lørdage, gæsterne kan få glæde af Lola. 

Til gengæld er der kulinariske indslag fra hele verden. Lola er nemlig en form for kollektiv, og alle kokkene får lov at sætte deres eget præg på menuen, og det kan være i både thailandsk, indisk eller sydamerikansk retning. 

I front i Nordhavn bliver det de to kokke Rune Toft og Mette Strarup, som begge er partnere i Lola i forvejen 

Socialgastronomisk
Restaurant Lola er en såkaldt socialgastronomisk virksomhed. Det betyder, at medarbejderne arbejder det, de kan, men ingen er for eksempel tvunget til at arbejde 80 timer om ugen, som man ser i andre dele af branchen. 

Desuden skal medarbejderne skrive under på, at de hverken er racistiske eller sexistiske i deres omgang med kollegerne, ligesom mennesker på kanten af arbejdsmarkedet som for eksempel tidligere indsatte har mulighed for at få job på Lola. 

Pop-up Lola i Audo. Århusgade 130. Åbent torsdag til lørdag fra kl 17.30 august måned ud. Kig forbi eller book bord på lola.dinesuperb.com. 
The Audo Café har åbent hver dag fra kl 7.30 – 17.00.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »