Lynetteholmprojektet holder tidsplanen og er færdig med at udgrave blød havbund. Fra nu af vil stendigerne skyde hurtigere op af havet. Lige nu bliver bølgebryderne ved Trekroner flyttet og genbrugt.
“Det går rigtigt fint. For 10-12 dage siden blev vi færdige med at fjerne blød havbund i hele projektområdet, så vi nu kan begynde at bygge bunden op igen – i første omgang med sand. Tidsplanen holder. Så vi kan regne med at perimeteren omkring Lynetteholm vil stå færdig som planlagt i 2026,” fortalte Havnebygmester Hans Vasehus fra By & Havn, da der i mandags var fremvisning af projektet for pressen fra elfærgen El Portus.
Foto: Projektdirektør fra Årsleff, Ulrik Andreasen, og Havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus, på elfærgen El Portus i mandags.
Ude mod øst er tre øer skudt op af havet. Det er såkaldte ‘strongpoints’ og kystfremspring, som senere bliver forbundet med hinanden og med stendæmningen længere ind mod havnen. Området skal i de kommende år omdannes til et kystlandskab.
“Der bliver både områder strand, skov og vådområder. Det hele er jo menneskeskabt, men ambitionen er at det bliver et naturområde af høj kvalitet. Hvis man går turen langs hele kysten, vil turen være på omkring 4,7 kilometer,” fortalte Hans Vasehus.
Senere i år vil der blive inviteret til endnu en vandring ud på Lynetteholm hvor alle københavnere er velkomne. På det tidspunkt til man kunne gå ud på et af kystfremspringene.
Hans Vasehus fortalte også, at man i andet halvår af 2026 vil begynde at sejle jord fra Nordhavn ud til Lynetteholm. Jordbjergene på Nordhavn skal med andre ord være med til at opbygge Lynetteholms ‘undergrund’. Det drejer sig om 7 millioner tons jord, som skal sejles over havneindløbet.
Bølgebryderne genbruges
Inde ved Københavns Havn er entreprenøren Årsleff i gang med at fiske stenene fra de gamle bølgebrydere på begge sider af Trekroner Fortet op af havet. De bliver flyttet lidt længere ud i Øresund for at blive genbrugt til Lynetteholms vestlige kyst ind mod havnen.
Omkring 50.000 kubikmeter sten – svarende til 20 fuldt lastede coastere – bliver genbrugt. Resten af perimeteren bygges op af såkaldte sprængsten, som hentes i Norge eller Sverige.
Bølgebryderne ved Trekroner Fortet blev anlagt i 1890’erne sammen med Frihavnen. De to stendæmninger har skærmet havnen og de sejlende mod bølgepåvirkninger og hårdt vejr. Bølgebryderne har stadig en beskyttende funktion. Derfor vil de heller ikke blive fjernet på én gang, men etapevis i takt med at Lynetteholms stendæmning bliver opbygget.
“Når vi er færdige, vil der opstår et rekreativt vandområde rundt om Trekroner. Hvad der skal være af aktiviteter her er ikke besluttet endnu. Men man vil kunne sejle rundt om Trekroner,” siger Hans Vasehus.
Københavns bølgebrydere blev opført sammen med den originale Frihavnsanlæggelse i perioden 1891-1894. Den sydlige bølgebryder mellem Refshaleøen og Trekroner blev oprindeligt anlagt i en længde på ca. 204 meter mens den nordlige mellem Trekroner Fortet og Levantkaj målte ca. 365 meter. Efterfølgende er begge bølgebrydere blevet udbygget, og de har i dag en længde på ca. 450 meter hver.
.
MERE OM DETTE EMNE:
