I august fortsætter arbejdet med Lynetteholms stendæmninger, der nu på lange stræk kan ses over vandoverfladen.
I øjeblikket arbejdes der både på den østlige og den vestlige stendæmning (perimeter). Til efteråret starter arbejdet med den nordlige stendæmning ved Kronløbet.
Allerede nu kan man se cirka 500 meter af den østlige perimeter, der er kommet op over vandoverfladen, ligesom de såkaldte nordlige kystfremspring også kan ses med det blotte øje. Kystfremspringene er de stenkonstruktioner, der kommer til at danne grundlaget for Lynetteholms kommende kystlandsskab, og kystfremspringene skal blandt andet være med til at sikre, at landskabet ikke eroderer, efter det er etableret med sand- og stenstrande.
Når det nordlige kystfremspring er færdigt, fortsætter arbejdet med det sydlige kystfremspring.
Denne sommer er der desuden blevet arbejdet med dels en spildevandsledning for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, dels en udløbsledning fra rensningsanlægget Lynetten (Biofos). De to ledningsrør skal gå igennem Lynnetteholms stendæmning.
Jordopfyldningen tættest på Refshaleøen fortsætter, og nu er cirka en trediedel af det såkaldte Fase 1 område fyldt op.
Se videoen for at få et aktuelt overblik over hvor langt Lynetteholm er nået:
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve