Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Lysende kunst ved metroen

nordlysPå Nordhavn Plads har By & Havn opstillet et lysende kunstværk og en udstilling.

Lyskunstværket staver til Nordhavn med store, flade bogstaver i en spejlreflekterende akryl, og det blev tændt for første gang fredag aften. 

Om dagen minder refleksionerne lidt om nordlys og om aftenen aktiveres 6.222 dioder langs kanten af bogstaverne og sender lys gennem bogstaverne, så de hele tiden skifter farve og udtryk. 

Lyskunstneren Niels Otto og kunstnerkollektivet Pleasure Control har skabt lyskunstværket, som de kalder RALOSOLAR, for By & Havn. 

Ifølge Niels Otto er det ikke tilfældigt, at lyset især changerer mellem de røde og blå farver.

Vi ville gerne samle Nordhavns farver i kunstværket – med den røde farve fra de historiske bygninger og den blå farve fra havet – og så fandt vi det her særlige filter, der er rødt som udgangspunkt men blåt fra andre vinkler, og det skaber nogle flotte refleksioner og nuancer. Det ligner lidt nordlys, når solen står på værket, og det synes vi passer godt til Nordhavn, siger han.

nordlysUdstillingen ved siden af giver et indblik i byudviklingen af Nordhavn og aktiviteter og muligheder i området. Man kan lade sig guide gennem fortællinger om sabotageaktioner under Anden Verdenskrig og til arkitekturen og planlægningen af Nordhavn i dag.

Med lyskunsten og udstillingen vil vi gerne byde velkommen til Nordhavn og guide besøgende rundt på en god tur i kvarteret, siger Per Schultze, udviklingschef i By & Havn.

Close

Translate »