Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Madrassen skal genanvendes

Hvert år smides der omkring 65.000 madrasser ud i København. Nu starter Københavns Kommune et nyt forsøg, hvor man i ni måneder vil indsamle tørre madrasser i hele byen og sende dem til genanvendelse. I Nordhavn afhentes der også madrasser på Nordhavn Nærgenbrugsstation i P-hus Lüders i Helsinkigade.

Madrasserne fylder meget i affaldsskurene og på genbrugspladserne, og de indeholder materialer, som kan bruges til nye produkter. 

I dag er det kun fjedrene af metal samt træ fra boksmadrasserne, der bliver genanvendt. Resten af materialerne sendes til forbrænding.

Fra 1. februar og de næste ni måneder indsamles madrasserne og køres til Prøvestenen i København. 

Her vil firmaet Norrecco sortere madrasserne. Boksmadrasserne skilles ad på stedet og sorteres i træ, der kan blive til spånplader og metal, som f.eks. kan blive til nye fjedre.

Spring- og skummadrasser pakkes og sendes til Holland, hvor de bliver behandlet på et specialiseret sorteringsanlæg, der deler materialerne i madrassen op i fraktioner af skum, latex, metal og tekstiler.

Hvor skal man sætte den?
Københavns Kommune har sendt en ‘madrasbil’ på gaden, som indsamler madrasserne fra storskraldsrum mv. i de københavnske gårde. I Nordhavn afhentes der også madrasser på Nordhavn Nærgenbrugsstation i P-hus Lüders i Helsinkigade.

Man kan også aflevere sin madras til genanvendelse på Sydhavn Genbrugscenter og Borgervænget Genbrugsstation. 

De skal være tørre!
Det er vigtigt at madrasserne er helt tørre, når de afleveres. Det forklarer Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL):

“Madrasser er en lidt bøvlet type affald, som vi tidligere har sat ned i gården og ladet blive udsat for vind og vejr. Nu skal vi prøve at gøre noget nyt. Vi skal sætte de gamle madrasser i ly, så vi kan indsamle dem tørt og på den måde kan genanvende materialerne til nye produkter,” udtaler borgmesteren.

Ny ordning for alt storskrald
Ikke kun madrasserne skal genanvendes, men også meget af det øvrige storskrald, som sidste år løb op i 14.000 ton i Københavns Kommune. F.eks. skal vaskemaskiner ikke længere til storskrald, men sorteres som elektronik. Faktisk er kategorien “storskrald” droppet. Nu er der indført to nye kategorier, nemlig “stort indbo” og “indendørs træ”. De to slags storskraldafhentes adskilt. Formålet er at nå målsætningen om at 70 procent af husholdningsaffaldet i København bliver genbrugt.

 Genbrug
Det betyder også, at alt hvad der ikke er gået i stykker, skal have nyt liv hos andre. Så er tingene ikke gået i stykker, skal de gives videre til velgørende organisationer eller på kommunens genbrugsstationer.

På Københavns Kommunes hjemmeside findes hjælp til sortering i kommunens sorteringsgudie på affald.kk.dk

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »