Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Martyrens natur

Terrence Malick blander sit gamle og sit nye jeg i A Hidden Life. Det er for det meste ret suverænt turneret.

4stjernerTitel: A Hidden Life. Instruktør: Terrence Malick. Skuespillere: August Diehl, Matthias Schonaerts, Franz Rogowski, Bruno Ganz og Valerie Pachner. Varighed: 174 minutter. Premiere: 13. februar

I flere årtier var amerikanske Terrence Malick én af amerikansk films mest sublime hemmeligheder. ‘Badlands’ (1973) og ‘Himlen på jorden’ (1978) udstak et berusende smukt filmmageri. Historierne var langtfra stringente, men billederne trak nærmest vejret for publikum scene efter scene. Cineaster ville have mere!

Men de kunne får lov at vente, kunne de.

For Terrence Malick havde ikke travlt. Han holdt sig langt væk paparazziernes linser i 20 år, inden krigsbraget ‘Den tynde røde linje’ i 1998 vandt Guldbjørnen ved Berlinalen og blev nomineret til syv Oscar-statuetter.

Men så begyndte Malick da også at melde sig mere hyppigt. Og det med indfandt instruktøren sig på en filmisk slingrekurs, der siden har gjort, at man aldrig helt ved, hvad man skal tro og håbe, når han er aktuel i de danske biografer. Sagt på en anden måde, så var ‘The New World’ fra 2005 forglemmelig, mens ‘Tree of Life’ fra 2011 vandt filmverdenens største pris – guldpalmen ved Cannes Film Festival. Herfra skøjtede Malick videre, og det fokus, han på billedvirtuos vis havde haft i sine tidlige film på natur og menneskers manglende sammenspil, trådte efterhånden i baggrunden for mere viltre fortællinger, der ville have alt for meget.

Hele denne gennemgang af amerikanerens oeuvre er nødvendig for at forstå, hvorfor ‘A Hidden Life’ er et nybrud. Eller måske nærmere en tilbagevenden. Med sin 10. film i længere format formår Terrence Malick nemlig at blande sit gamle og sit nye jeg på hidtil mest succesfulde vis.

Det sker, fordi det tydeligvis er gået op for instruktøren, at hans gispende billedstil passer perfekt til at skabe en stor martyrfortælling. Hvor Malick i det seneste tiår nærmest har virket som en glemsom filmfætter, der ikke skænkede sine første film en tanke, formår han nu pludselig at mikse sine nye og gamle erfaringer.

For ‘A Hidden Life’ snapper gerne efter vejret, men filmen suger også luft ind igen og igen. Malick vender tilbage til en form for krigsdrama – som i mesterstykket ‘Den tynde røde linje’ – men han anskuer det strukturelt anderledes. ‘A Hidden Life’ handler om bonden Franz Jägerstätter (August Diehl), som nægter at gå i march for nazisterne under 2. Verdenskrig. Filmen, som er baseret på virkelige begivenheder, er placeret i naturskønne omgivelser, der stille og roligt krakelerer, jo længere fortællingen begiver sin ind i totalitarismens sjæl.

Det er fuldstændig mesterligt formidlet rent visuelt, og eftersom Malick i sin hovedperson har en mand, der nægter at lade sine principper bryde sammen, bliver ‘A Hidden Life’ en stærk fortælling. Især i filmens første time, hvor man gang på gang blæses baglæns i biografsædet af det ene opfindsomme billedskud efter det andet.

Havde instruktøren turde holde fast i den stil hele vejen igennem, ville man for alvor mene, at han var lykkedes med at kombinere sit gamle og nye jeg. Men dramaet, religionen og torturen overtager efterhånden så meget, at både natur og skuespil må træde i baggrunden. Fuldstændig som vi så i instruktørens seneste værk ‘Song to Song’ i øvrigt.

Det til trods er det nu en fornøjelse at se, at mesteren Malick er ved at finde lidt af sig selv igen.

Close

Translate »