Et nyt år kræver ikke kun fremsyn; man må også kigge tilbage på det gamle.
Om ikke andet så for at undgå pinlige gentagelser
Af Louise Raaschou
Good grief, er vi allerede i 2019!? Var det ikke for poderne, der bliver synligt ældre, og de grå hår, (hos mig, ikke sønner), som titter frem, ville jeg mene, at sidste nytår kun lå et par uger tilbage. Jeg synes for eksempel ikke, at det er så længe siden, jeg skulle se at få kigget på forskudsopgørelsen for ’18. Men okay, det er nok ligegyldigt nu, jeg fokuserer på den for i år i stedet. For man skal jo se fremad, når et år er helt pivfriskt. Kaste det mentale blik ud over alle dagene, som bare ligger der helt nye og ubrugte, lige til at samle op og udfylde med alskens nye, fede oplevelser og erfaringer. Enkelte af os nærer desuden et spinkelt håb om, at nogle hændelser og erfaringer fra sidste omgang ikke gentages. Det fordrer dog en vis form for closure med det gamle år: At man frygtløst stirrer de forrige tolv måneder lige ind i øjnene og, helst uden at blinke, opsummerer (fuck)Ups & Downs og andre erfaringer i 2018 . . .
Antal gange vvs-mand akut måtte ringes efter, fordi naturgasfyr strejkede: Tre
(Tredje gang skyldtes fejlen, at der var blevet fyldt for meget vand på.)
Antal gange jeg selv har fyldt vand på naturgasfyr: En
(Se ovennævnte)
Antal bøger lånt af mig på biblioteket: Fire
Antal bøger erstattet af mig på biblioteket: Tre
(Ingen fremtidige planer om yderligere lån, alt for dyrt med diverse rykker-bøder og endelig erstatning. Billigere at købe dem selv. Undgår dermed også nedladende bibliotekar og hendes uopfordrede råd om at ”lave en hylde derhjemme til lånte bøger.”)
Antal gulvtæpper smidt ud på stedet: Et
(Idealvægtige chihuahua havde tyndskid. Taknemmelig for, at den ikke valgte køkken.)
Antal virkelig elendige parkeringer på grund af høj kantsten med efterfølgende skrab på bil: Adskillige
Antal virkelig elendige parkeringer på grund af høj kantsten med efterfølgende vold-flænset underskærm: En
(Først opdaget flere dage senere, da kæmpestore, flænsede stykke plastik pludselig begyndte at flappe højlydt mod siden af bil. Yngste pode nægtede at køre videre i dødsfælde, også efter garanti fra vejhjælpsmand om, at det var helt ufarligt. Tog taxa videre. Betalte senere formue til værksted for ny, uflænset plastikskærm.)
Antal af akutbesøg hos fugledyrlæge med sløj undulat: Et
Antal doser af antibiotika og smertestillende til undulat: To. Dagligt. I en uge.
(Behandling kunne kun administreres ved at fange flaksende fugl, holde den overgrebsagtigt fast og tvinge dråber ind i næb med plastiksprøjte. Før var fugl en anelse sky og ikke helt håndtam, når man åbnede buret. Nu skriger den hysterisk og trykker sig mod tremmerne. Til gengæld er den ikke død.)
Antal heteroseksuelle mænd, jeg mente var homoseksuelle og derfor spurgte: En
Antal heteroseksuelle mænd, som benægtede at være homoseksuelle: En
Antal heteroseksuelle mænd, som benægtede at være homoseksuelle, og som derefter droppede al yderligere samtale med mig: En
(En sart blomst – franskmand – på beverding i Indre By. Jeg mener stadig, at jeg havde ret; vil i øvrigt på det kraftigste fraråde stedets ”Dødsgløgg”).
Antal Kama Sutra relaterede julegaver fra min mor: Ingen
(Til gengæld et starterkit til at gro min egen pot, hjembragt fra Amsterdam. Må huske at invitere mødrende ophav på kaffe og spliff senere i år. Heldigvis fik min mormor kun sættet med tulipanløg.)
Antal gange ovn gik ud midt i vigtig madlavning: To
(Sidst var juleaften, da ænder manglede to en halv time. Viser sig, at åndssvage ovn slukker, når den bliver for varm (!) og først kan tændes igen, når den er helt kølet af. Trodser hele formålet med en ovn, vil have ny.)
Antal garnnøgler og tilbehør indkøbt til hjemmestrikkede sweatre: Nok til fire
Antal færdigstrikkede sweatre: Ingen
Antal påbegyndte sweatre: To
(Lykkedes til gengæld at strikke en slags plaid af noget pissedyrt, meget tykt garn, som spredte uldfnuller ud over det hele – dog væsentligt mindre, siden magelige chihuahua annekterede plaid og dækkede den til med hundehår. Plaid nu flyttet fra sofa til hundekurv.)
Antal aflyste og/eller rykkede aftaler hos tandlægen: Fire
(Får kolde fødder når dato nærmer sig og rykker tid, indtil jeg ikke længere kan undslå mig. Har smertetærskel på størrelse med moral i Danske Bank (virkelig meget lille.)
Antal spiste østers: Otte
(Faktisk for første gang. Smager fint, hvis man drukner den grimme smag af råt havvand i frisk citronsaft og balsamicoeddike og salt og peber. Lærte også, at man ikke skal putte hele skallen ind i munden. Har ret sofistikeret familie.)
Antal træer plantet i have: Et
Antal træer visnet i løbet af sommeren: Et
(De nævnte ganske vist på planteskolen, at vand var vigtigt de første to år. Troede jeg havde hørt forkert, de havde sikkert sagt de første to uger. Har siden googlet det. Det var år.)
Godt så. Godt nytår derude! Også til alle de af jer med nytårsforsættene om et sundere/slankere/ /røgfrit/kærlighedsfyldt/motionerende/mere nærværende, nyt år. Jeg vil bare gerne nå at få indsendt min forskudsopgørelse, inden vi runder 2020.
Louise Raaschou er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 48 år gammel, har to sønner på 17 og 12 år samt åbenlyse vanskeligheder med voksenrollen. Hun evner ikke at tale girafsprog til sine børn og kan sjældent overskue skolens intranet. Hun har en udpræget mangel på overblik, er elendig til smalltalk og til møder på skolen siger hun ofte det forkerte. Til gengæld bliver hun lidt for besoffen til forældrefesterne. Hun kan ikke lave en ordentlig smoothie og har aldrig postet billeder af friske buketter fra haven eller hjemmelavede brød på facebook. Oven i købet ryger hun. Foruden børnene tæller familien en overvægtig chihuahua samt to hysteriske undulater, og nåh, ja, så er hun alenemor. Noget af tiden. For hun deler drengene med deres fædre. Jeps. Dem er der også to af.