September-klumme fra sognepræst Louise Sihm Knudsen
Der er noget særligt over september; Noget med farverne, lyset og stemningen; Overgangen mellem sommer og efterår: Sensommer.
Med ordet ”sensommer” forsøger vi at fastholde sommeren så længe som overhovedet muligt. Det er sent, men stadigvæk sommer…
Vi kan være heldige, at Vorherre på sit store lærred maler sin berømte septemberblå himmel med skyer, der lyser hvide, – helt som der står i den skønne sang af Axel Garff: ”Septembers himmel er så blå”, fra 1949;
Billedskøn og koloristisk. Det er ordmaling, når den er bedst – med brune, gule og gyldne stubbede marker, rød røn, blå slå og purpursort hyld, men også med spraglede georginer, røde æbler og sorte grene;
Og selvom Nordhavns septembermaleri nok mere ligner en maritim scene med blåt i blåt, så kommer vi ikke uden om at himlen stadig synes mere blå og høj hernede, – når det er september.
Samtidig hvirvler den sensommerlige vind rundt og sætter gang i det hele. Giver bølgeskvulp. På kajerne. Helt som når de store skibe trækker deres kølvandsstriber med sig, når de sejler fra Langelinie og efterfølgende passerer Nordhavn med et tudende horn – og sætter bevægelse i bølgerne, – så det både ses og mærkes ved kajen.
Eller som når vinden hvirvler forbi Kronløbsøen og puster den tørre jord op og rundt, så mine vinduer ud mod øen igen igen bliver sandpudsede og uigennemsigtige.
Men sigtbarheden er altid god ude på altanen;
Og lydhørheden høj; Med en til tider enerverende og bankende akustik høres tydeligt, at der arbejdes på ”øen”.
For på samme måde som livet formes håndværksmæssigt og arkitektonisk over vandets overflade, – med altan- og vinduesindsætning i de kridtfarvede ø-huse – har parkeringshuset Kronløbsøen nu fået sit eget liv med 4 etagers bilplads under vandets overflade.
Og inden det bliver rigtig efterår, vil konturen af Møns klint, for det er det, som bygningerne vil udtrykke, stå klar og klare; Et lille stykke klint af Danmark skudt op i Nordhavn.
Uden sammenligning og så alligevel – fletter klinten eller klippen tråde til kristendommen; Navnet Peter – eller Petrus – betyder klippe, og netop Peter spiller en stor rolle i kirken – særligt i den katolske kirke, hvor det er ham, der får nøglemagten.
Han er Jesu yndlingsdiscipel – og er med til at grundlægge den første kirke.
Historien er lang, men stadig bygger vi kirker og ikke mindst fællesskaber, når vi mødes og samles søndage og til højtider.
Men hvis kirken skal leve, kræver det ikke kun, at der rejses murstensbygninger; For kirken er ikke kun et hus – en arkitektonisk ramme – for Gud; Den er – som Grundtvig poetisk digter: bygget af levende stene.
Og det skal tages bogstaveligt.
For der er ingen kirke, uden vi er der; Til at bære, løfte og videregive den kristne tradition. Gud er der – uanset hvad , men ikke kirken;
Derfor skal lyde en sidste septemberbøn fra præsten til alle i Nordhavn og Hans Egedes pastorat, der kunne have lyst til og tid og mulighed for at være ”levende stene” og dermed engagere sig i kirkelivet – til at møde op til valgforsamling den 20. september;
Den åbner kl. 18.00 med fællesspisning, – og selve mødet går igang kl. 19.00 og foregår i kirkens menighedslokale i Vardegade 14.
For der er valg; Som hvert andet år; Til menighedsrådet; Med valgopstillingen er tale om en invitation til at træde ind i et meningsfuldt arbejde, hvor man kan engagere sig i kirkelivet – og kulturen – i Hans Egede og Nordhavn; Med gode ideer, bæredygtige tanker, – åbenhed og nysgerrighed. Medejerskab. Og ansvarsfuldhed.
Kirken har en lang og spraglet historie og fortid, – men vi er nu i år ”0”; Alting er nyt. Og godt. Og der er allerede blevet pustet liv i og søsat mangt og meget.
Nogle af de fantastiske tiltag kan I bl.a. læse om i det postomdelte Kirkeblad. Med fisken på forsiden.
Jo, – her er – som aldrig før – brug for Nordhavnsbeboere, der – i stort og småt – vil være med til at skrive Danmarkshistorie – være med til at søsætte Danmarks første ”tiny church”, som netop har fået den økonomiske bevilling, vi har håbet på – og dermed inden længe kan blive en realitet.
I oktobermånedens klumme vil jeg derfor sætte lidt flere ord på tiny church-projektet.
Men lige nu står den på valg; Og menighedsrådets arbejde er både interessant og vigtigt. Som medlem af menighedsrådet er man ikke kun arbejdsgiver for kirkens ansatte, men er også en vægtig stemme – som del af en bestyrelse – i forhold til i de ting, der rører sig i kirken og kirkens liv.
Og det er der brug for.
Særligt også set i lyset af den sidste tids debat om forholdene i Folkekirken.
Så hold jer ikke tilbage; Kom med glæde!
Alle er velkomne til at byde ind med kompetencer og ideer, der kan være med til at skabe mening for et ældgammelt fællesskab i nye levende rammer – bygge bro mellem himmel, hverdag og håb.