For fem år siden købte Emilia van Hauen en drøm om at bo i et nybygget område med havudsigt og spændende relationer. Der er skønne ting i bydelen, men hun er også blevet skuffet, for pengene styrer for meget i Nordhavn, og kommunen har svigtet sin fineste opgave, mener hun.Min kæde hopper fuldstændig af, når jeg ser det, jeg kun kan opfatte som hovedløs grådighed i forhold til, hvordan man udnytter kvadratmeterne i Nordhavn.
Det var ikke andet end fire pinde i jorden og en fantasi, som kultursociolog og tv-personlighed Emilia van Hauen købte i 2015. Hun boede på det tidspunkt i Charlottenlund med sine to hjemmeboende drenge.
“Jeg købte en fantasi. Prospektet var selvfølgeligt godt, og jeg ville gerne bo ved vandet. Og hvor sejt er det lige at få lov at være med til at starte en bydel op? Desuden var det en god investering, husker den 53-årige Emilia van Hauen, som bor i Århusgadekvarteret.”
Da hun flyttede ind i 2016, var der 235 andre indbyggere i Nordhavn. Det hus, hendes lejlighed ligger i, var færdigt, men der var ikke nogen vej udenfor, og når man kom hjem om aftenen, smed man bilen, hvor den nu kunne stå. Hun havde købt lejligheden på tredje sal for at have frit udsyn over Den røde by, og der var en fed pionerånd i området, husker hun.
“Der var intet herude. Man kunne ikke købe ind, men så kom først Ocean Coffee og siden Bar Uno, som vi kom rigtig meget på,” husker Emilia, som er 53 år og uddannet kultursociolog.
Hun har udgivet adskillige bøger og holder foredrag. Lige nu har hun særligt fokus på at lære virksomheder, hvordan de tiltrækker og fastholder unge. Desuden sidder hun i to bestyrelser, og kan ind imellem også opleves på TV kom ekspert og kommentator. Hun er mor til tre, hvoraf den yngste søn stadig er hjemmeboende i Nordhavn.
Desavoueret borger
Glæden over lokallivet er afløst af en anden følelse. Med tiden er Emilia van Hauen blevet desillusioneret. Det lys, hun har i øjnene, når hun taler om de første lykkelige år, erstattes af en skygge over ansigtet, når hun taler om Nordhavn i dag. For selv om hun ser gode takter i form af bæredygtighed og nye butikker, så er det ikke gået for Nordhavn, som beboer nummer 236 havde håbet.
“Her er virkelig skønt, og jeg elsker at være her. Her er mange fede ting som badehuset og idealet om bæredygtighed. Der er gode tanker bag,” siger Emilia van Hauen og trækker vejret dybt.
“Men min kæde hopper fuldstændig af, når jeg ser det, jeg kun kan opfatte som hovedløs grådighed i forhold til, hvordan man udnytter kvadratmeterne i Nordhavn. Vi er mange, der har købt ind på en lokalplan, der virkede attraktiv og gennemtænkt, men som gang på gang bliver tilsidesat, selv om høringerne afføder indsigelser. Det virker udemokratisk, og jeg føler mig både desavoueret og til grin som borger”.
Tager min udsigt
Emilia van Hauen ved godt, at det er en sønderrivende kritik af By og Havn, hun har på hjerte, men hun har talt med flere i området, der har det på samme måde, og derfor ligger det hende på sinde at fortælle hvilken udvikling i Nordhavn, hun været vidne til de seneste tre år.
“Over for min lejlighed har de rejst en bygning med bølgebliksfacade, som har taget hele min udsigt. Da jeg købte lejligheden, fik jeg at vide, at de røde bygninger var fredet. Nu tager de resten af min udsigt, fordi By & Havn igen har fået dispensation fra den lokalplan, som jeg og mange andre havde købt ind på”, sukker hun.
Emilia van Hauen nævner blandt andet kollegiebyggeriet, som fortsætter ufortrødent, selv om der er en retssag i gang
Man behøver jo ikke være jurist for at gennemskue, at når først byggeriet står der, bliver det ikke revet ned igen, siger hun.
“Og hvad med den store røde bygning midt på Gøteborg Plads? Ideen med en biograf er jo genial, men behøvede den bygning være så enorm? Den har totalt smadret pladsen, som ellers kunne være en smuk park, der ville blive et naturligt samlingspunkt og åndehul for alle os i Nordhavn og på den måde være med til at styrke fællesskabet herude. Der virker gakgak, at vi så også skal lægge kvadratmeter til en Lidl, når vi i forvejen har en glimrende Netto, men intet grønt herude”.
Mødet mellem mennesker
Emilia van Hauen er kultursociolog. Desuden er hun selv en ivrig netværker, som nyder at møde mennesker, skabe relationer og netværk, men det har hun kun dyrket i begrænset omfang herude i Nordhavn.
“Livet er mennesker og det, der sker mellem mennesker. Det eneste sted, vi kan mødes i Nordhavn – uden at det koster noget – er molen eller parkeringshusets tagetage. Hvorfor er der ikke en boldbane eller en større park? Hvis der var en boldbane til børnene, ville forældrene stå og snakke på sidelinjen, og det ville skabe forbindelse mellem beboerne herude. Det er den slags relationer, det hele handler om i en ny bydel. Det er langt fra kun butikker eller cafeer, der gør det”.
Emilia van Hauen synes, det virker som om, kommunen tænker mere på bundlinje end i fællesskab.
“I min optik er det for kortsigtet, og det er som om, de ikke har forstået, hvad der skaber sammenhold i en ny bydel. Min retsfølelse er desværre noget ramponeret efter mine erfaringer i Nordhavn, og det hjælper da ikke på sagen, at vi også skal betale 15.000 kroner for en årlig parkeringslicens herude, når man betaler få hundrede kroner på den anden side af stationen. Og så kommer der ovenikøbet en metroskat. Jeg føler mig meget privilegeret over at bo så dejligt et sted, men den måde, området forvaltes på, er ikke retfærdig”.
Samtalesaloner
Emilia van Hauen medgiver, at hun i perioder overvejer at flytte fra bydelen på grund af kommunens forvaltning af området. Men samtidig er hun vild med at være her og vil gerne investere i at skabe et bredere sammenhold i kvarteret.
“Jeg vil gerne lave for eksempel nogle saloner, hvor man inviterer spændende beboere til at tale, og hvor man mødes uformelt i Nordhavn. Så kan vi skabe et livligt og godt miljø herude”.
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve