Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Mobil politistation besøger Århusgade

politiHar De en bekymring, som politiet ville have godt af at kende til, så er det nu, De kan lufte den. Mandag 2. december mellem klokken 16 og 17 står de to lokale betjente Martin og Jonas på pladsen Århusgade 126 – lige over for Meny – for at gøre reklame for ’Din betjent-ordningen’.

”Når man bor i Nordhavn, har man – ligesom man har alle andre steder i København – mulighed for at kontakte nogle politibetjente, som er dedikeret til området. Det er de to, der kommer; Martin og Jonas,” siger Jonas Wybrandt – en anden Jonas – fra Københavns Nærpoliti Nordøst.

Jonas Wybrandt gør opmærksom på, at hvis man vil anmelde en stjålen cykel eller en forsvunden pung, så foregår det på nettet eller 114, da Martin og Jonas er der for at oplyse og høre om mere generelle ting, der kan interessere politiet, og for at komme med gode råd til borgerne. Det kan for eksempel være spørgsmål om trafikken, som er meget aktuel for Nordhavns beboere.

”Vi vil meget gerne tale med beboerne om, hvad de selv kan gøre, hvis de er utrygge ved trafikken. Der er for eksempel ordningen ”Bestil en betjent”, som vi kan tale med dem om. Det er ikke sikkert, vi kan løse problemerne på stedet, men vi kan have en god dialog om, hvordan vi øger trygheden i Nordhavn” siger Jonas Wybrandt.

Den mobile politistation er en kassevogn, men den er en politibil ligesom alle andre, så hvis nogen – små som store – har lyst til at se lidt blå blink, er der også mulighed for det på dagen. Uanset om besøget i Nordhavn bliver en publikumsattraktion eller ej, vil nærpolitiet gentage initiativet ved en senere lejlighed. (Foto: Københavns Politi). MAV

Close

Translate »