Af Louise Raaschou
Det var ikke længe, det gamle år blev hængende. Lidt skete der dog alligevel i de treogfyrre minutter
Fårk, altså. Hvad blev der af 2016? Det smuttede lige forbi, blev hængende til en kop kaffe og susede så ellers videre, og man nåede dårligt at få håret på plads igen i slipstrømmen af den hvirvelvind, før ’17 præsenterede sig. (Foreløbig er jeg dog aldeles uimponeret. Det nye år har ikke sat andre aftryk her på matriklen end de vildeste tømmermænd.) Men hvis jeg tænker mig lidt om, så skete der måske alligevel et og andet i den korte tid, 2016 var på visit. Og inspireret af min bankmands gentagende bøn om, at jeg begynder at føre ’et regnskab’(?), har jeg derfor opstillet følgende over året, der gik:
Antal gange jeg har været ved at tude af kærlighed og stolthed over mine poder, fordi de er blevet så store og seje og selvkørende: To. (Da ældste, iført den cooleste tux, med legende lethed chasséede sig gennem skolens lancierdans. Da yngste komplet uanfægtet sang solo foran alle elever og deres forældre i skolens aula.) Antal gange, jeg har været ved at tude af frustration og raseri over mine poder, fordi de har drevet mig til vanvid: Otteogtredive.
Antal gange jeg har måttet hente overvægtig chihuahua i nogle af de nye genboers have, før jeg overhovedet havde mødt dem: En. (En skøn sensommerdag, hvor genboer sad og nød sol og stilhed, indtil fede hund kom trillende, stillede sig under deres havebord og fulgte sit instinkt, som er at gø hysterisk af alle fremmede mennesker, den ikke kender. Derfor var det ret nemt at lokalisere hund, og jeg fik heldigvis også hilst på alle genboerne i løbet af det kvarters tid, jeg løb rundt om bordet for at fange åndssvage dyr.)
Antal af kalendergaver til hver af poderne, så det passede med de dage, de var hos mig i december: Tolv. Antal gange jeg ikke kunne finde indkøbte kalendergaver: Syv. Antal gange jeg har købt ekstra kalendergaver, fordi jeg ikke kunne finde indkøbte kalendergaver: Syv. Antal gange jeg har købt ekstra kalendergaver, fordi jeg havde glemt, at jeg allerede havde købt kalendergaver: Fire. Antal indkøbte kalendergaver, samlet: Fireogfyrre.
Antal gange jeg har anbefalet skilsmisse til en anden forælder, hvis man vil have en rolig jul – i hvert fald hvert andet år: En. (I samtale med en mor til forældremorgenmad i yngstes klasse, hvor alle snakkede om i julens stressniveau. Det virkede som et oplagt input til samtalen, syntes jeg, især da yngstes far stod lige ved siden af. I retroperspektiv kan jeg godt se, at hans smil måske var en smule anstrengt.)
Antal gange jeg har vist to minutter lange video af klækkende undulat-æg samt fotoserie af de stolte forældre og den lille undulatunge: Seksten. Antal gange jeg har videresendt to minutter lange video af klækkende undulat-æg, samt fotoserie af stolte forældre og den lille undulatunge: Fem.
Antal gange nogen har bedt om at se eller få sendt video og fotoserie: Nul.
Antal mærkelige julegaver fra min mor: To. (En pakke tørrede andetunger fra Kina, hvor de anses for en lækker snack. En pose med Kamasutra krydderier til at lægge under hovedpuden: ’Our pillow is sure to wet your appetite for more’.)
Antal kommentarer tilknyttet mærkelige gaver fra min mor: To (Mor: ”Noget vil i hvert fald rejse sig!” Ældste pode: ”Mormor, er du ude af stand til at give normale gaver?”)
Antal gange jeg har planlagt aftensmad en uge frem, lavet indkøbslister og fundet opskrifter: Fem
Antal gange jeg har fået indkøbt det hele på listen: En. Antal gange poderne og jeg selv har fået aftensmad efter planlagt liste: Nul. Antal gange jeg har købt ind og har haft intention om hjemmelavet aftensmad og derefter er blevet overtalt til at hente pizza fra meget nærliggende pizzeria i stedet: Omkring halvtreds procent
Antal gange jeg har trodset nærdødsoplevelse og insisteret på, at jeg blev født til at dyrke sygt hårde bikramyoga: Tre. Antal gange jeg har måttet til kiropraktor for at rette op på rygskader forårsaget af sygt hårde bikramyoga: Tolv.
Antal gange jeg i stedet har dyrket yinyoga, som skulle gøre et eller andet ved bindevævet, er meget blidere og ganske afslappende: Fire. Antal gange jeg er faldet i søvn i en yinyogastilling: To. (Antal gange jeg måtte google bindevæv: En)
Antal gange jeg er gået i kvinde-fnidder-selvsving overfor kæresten: Fire. (…”og så skriver du ikke engang, og her sidder jeg, og jeg ved godt, at vi ikke havde en aftale, men alligevel, det virker bare, som om du er SÅ ligeglad, og…”) Antal gange kvinde-fnidder-selvsving har været berettiget: En.
Antal gange jeg har misforstået kommunikationen mellem mig selv og en anden – og i øvrigt har sagt alt for meget i det, jeg troede var en samtale, men som viste sig kun at være smalltalk: Adskillige. (For eksempel ved en social event, hvor det mørke vintervejr kom op, og jeg rodede mig ud i noget med manglende lys og vinterdepressioner, og ’kender du ikke det, når man bare pludselig sidder og græder?’ Kort tavshed fra den anden side efterfulgt af et muntert: ”Men jeg hører, du har fået undulatunger?”)
Antal ting i adfærd, hverdag og liv, jeg muligvis burde kigge på – og eventuelt rette til hist og her: Utallige. (Overblik, opdragelse, ansvar, smøger, madspild, motion, chiafrø…). Antal nytårsfortsæt i den forbindelse: Ingen.
Louise Raaschou er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 46 år gammel, har to sønner på 15 og 9 år samt åbenlyse vanskeligheder med voksenrollen. Hun evner ikke at tale girafsprog til sine børn og kan sjældent overskue skolens intranet. Hun har en udpræget mangel på overblik, er elendig til smalltalk og til møder på skolen siger hun ofte det forkerte. Til gengæld bliver hun lidt for besoffen til forældrefesterne. Hun kan ikke lave en ordentlig smoothie og har aldrig postet billeder af friske buketter fra haven eller hjemmelavede brød på facebook. Oven i købet ryger hun. Foruden børnene tæller familien en overvægtig chihuahua, et utal af akvariefisk, samt to hysteriske undulater, og nåh, ja, så er hun alenemor. Noget af tiden. For hun deler drengene med deres fædre. Jeps. Dem er der også to af.
