Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
aktivitetshus aabning 0211

Når børn ikke vinterbader..

En ny evalueringsrapport afslører, at byudvikling i Nordhavn ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for børn og unges muligheder for at dyrke idræt og motion. Hverken vinterbadning eller kajakroning appellerer til børn på samme måde som fodbold og gymnastik. Den fremtidige byudvikling bør have flere investeringer i almennyttige, kommunale idrætsfaciliteter målrettet lokale frivillige idrætsforeninger.

Af Kasper Lund Kirkegaard og Markus Mürer Nielsen, Team Politik, Kommunikation og Analyse i DGI Storkøbenhavn.

Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn ligger som en attraktiv perle tæt på både pulserende byliv og havnebassiner, hvor et væld af aktiviteter og oplevelser finder sted. 

På Konditaget Lüders tilbyder den lokale motions- og løbeklub organiseret fællestræning med fokus på puls og styrke. Vinterbadning er på få år blevet ekstremt populært, hvilket især skyldes en lille sauna i Det Flydende Aktivitetshus i Nordhavnsbassinet med plads til 16 varme badenymfer, der modigt dypper sig i det kolde havnevand. Også kajakroning er hurtigt blevet en velbesøgt idrætsaktivitet, hvor man ofte ser mindre grupper ro ud i Øresund.

Ik’ for børn

Men, hvis man kigger nærmere efter, springer en tendens i øjnene: Det er næsten kun voksne, der er idrætsaktive. Hvor er børnene henne?

Den lokale idrætsorganisation, Nordhavn IF, har succesfuldt formået at understøtte voksnes aktive idrætsdeltagelse, mens det derimod kniber med at få det lokale idræts- og foreningsliv op at stå for børn og unge. Foreningsliv og -deltagelse for børn og unge i Nordhavn er forbeholdt dem, der har forældre med mulighed for at køre ud af bydelen til andre steder i hovedstadsområdet.

Samtidig råder den store privatskole, Copenhagen International School på Levantkaj, over masser af klassiske indendørs idrætsfaciliteter. Men de få og sparsomt tilkøbte facilitetstimer på privatskolen er pt. blevet fordelt til idrætsforeninger, der ikke har lokal forankring. De nordhavnske børn har ikke lokale mødesteder at udfolde sig samtidig med, at de er vidner til ofte halvtomme, privatejede idrætsfaciliteter. 

Et eksperiment i ’real time’

Store dele af Københavns Kommune er blevet til sociale eksperimenter, hvor man tester, hvordan det er muligt at opretholde en balance mellem de økonomiske, sociale og grønne hensyn på én gang. En slags eksperiment i ’real time’, hvor en lang række politiske aktører og interessenter opsamler erfaringer i forsøg på at forstå hvad der sker, hvis balancen til eks. de sociale hensyn negligeres eller helt overses i byudviklingen. 

Den hastige byudvikling rummer nemlig det dilemma, at politikerne ofte først viser interesse for en ny bydel, når mennesker begynder at flytte ind. Problemet er byggegrundene sælges og planlægges på et så tidligt stadie, at hverken politikerne, organisationer, foreningsliv eller andre kan nå at reagere, før byudviklingstoget er kørt forbi i høj fart for næsen af dem, der senere skal leve med beslutningerne. Når bydelen står færdig, er det ofte for sent at advokere for vigtigheden af at etablere grønne, lokale byrum og almennyttige idrætsfaciliteter – præcis som det har været tilfældet i Ørestad.

Nordhavn IF

Nordhavn IF blev oprettet på initiativ fra By & Havn, DGI Storkøbenhavn og det daværende Idrætsforum København under Danmarks Idrætsforbund (DIF), da alle parterne havde en fælles interesse i at arbejde for etableringen af et lokalforankret foreningsliv, der kunne få rodfæste og vokse i takt med byudviklingen. 

I Nordhavn har man således sået de første foreningsfrø, der rummer kimen til en videreudvikling af foreningstraditionen med fokus på non-profit, frivillighed og foreningsdemokrati.

Ved at engagere sig tidligt i processerne og opbygge stærke relationer til By & Havn, Københavns Kommune, bygherrer og fremtidige grundejere, opstod der en række muligheder for at påvirke beslutningerne. Som resultat er der bl.a. etableret tre lokale fritidsfaciliteter, som alle blev rasende populære: Konditaget Lüders, Det Flydende Aktivitetshus og Sandkaj.

Breddeidræt og købeidræt

Men de nystartede foreninger ramte meget tidligt ramte et loft for, hvor mange medlemmer de kunne byde velkommen. Både Nordhavns Kajakklub samt Nordhavns Vinterbaderklub, NorVin, fik på kort tid lange ventelister. For eksempel er der plads til 16 varme foreningsmedlemmer i saunaen i Det Flydende Aktivitetshus. men vinterbadeforeningen NorVin har 3.400 medlemmer og en venteliste på over 1.800. Det siger en del om facilitetspresset.

Et pres som allerede skabt et privat marked andre steder i Københavns havn; lokalt i Nordhavn ses tydelige tendenser til, at privatejede og kommercielt organiserede idrætsudbydere op. ’ProPadel Denmark’ har etableret flotte indendørsbaner, mens Crosfittcentret ’Norce Performance’ tilbyder styrketræning i eksklusive faciliteter. Den kæmpestore ’AIRTRIX trampolinpark’ samt klatreparken ’Clip´n Climb’ tilbyder børn og unge sved på panden mod betaling af en heftig entré. 

Den kommercielt organiserede ’købeidræt’ i Nordhavn er således allerede i dag den klart dominerende organiseringsform ift. idrætstilbud i Nordhavn.

Samtidig står det klart, at disse kommercialiseringstendenser indenfor bredde- og motionsidræt skævvrider den lige adgang til at dyrke idræt. Mulighederne for at dyrke idræt er således primært for dem, der har råd.

De private idrætsudbud understøtter heller ikke – i samme grad som foreningsidrætten – en udvikling af ’den socialt blandede by’.  Der er nogle afgørende kulturforskelle i den mellemmenneskelige sociale interaktion ift. om man opfører sig som kunde eller som foreningsmedlem; og det private marked kan ikke endnu facilitere helt det samme og uformelle møde mellem folk som frivillige foreninger kan.

Bud på den gode byudvikling

Erfaringerne fra Nordhavn giver nogle vigtige råd, der kan hjælpe med at styrke idræts- og foreningslivet i kommende byudviklingsprojekter. 

Fra Nordhavn kan vi hente disse erfaringer: 
• Konditaget Lüders er en succes, men ville aldrig blive bygget i dag. Så stor, central og ’aktivitetsstøjende’ en idrætsfaciliteter kan kun blive realiseret hvis den planlægges og etableres i god tid, inden borgerne flytter ind. Ellers resulterer planerne meget ofte i lokal modstand og protester (NIMBY-effekten).
• Børn vinterbader ikke: De klassiske og indendørs idrætsfaciliteter er helt afgørende for etablering af et lokalforankret foreningsliv for og med børn og unge.
• Midlertidighed kan godt vare adskillige år: Via etablering af flere midlertidige idrætsfaciliteter, som evt. kan pakkes sammen og flyttes i takt med byudviklingen, kan være afgørende for et skrøbeligt, lokalt foreningsliv.

Det kan betale sig

Der er flere muligheder for at understøtte tilblivelsen af et levende byliv og et lokalforankret foreningsliv. Det kræver dog, at politikere, developere og kommune sikrer nogle mere strukturelle tiltag ift. at skabe rammerne for et byliv i bedre balance. Vi har følgende råd:
• Københavns Kommune bør opkøbe flere strategisk vigtige byggegrunde mhp. at reservere disse til senere udvikling af idræts- og fritidsfaciliteter samt rekreative områder. Dette er bl.a. sket med Nordhavnsparken, som anlægges i den nordvestlige ende af Nordhavn.
• Private developere og kommunen bør indgå frivillige aftaler mhp. forskønnelse og etablering af rekreative, privatejede byrum. Lovgivningens muligheder kan med fordel bruges langt mere aktivt end i dag.
• Developere skal forstå, at selvfinansierede, attraktive byrum og nærområder kan ’betale sig’. De medvirker bl.a. til at sikre et lokalområdes omdømme, det øger mulighederne, og beboerne ønsker at blive boende længere tid.

Et Nordhavn for alle?

Det nordhavnske byggeeksperiment, som det ser ud i Århusgadekvarteret, fremstår allerede som en bydel ‘for mennesker’. Men vinterbadning og kajakroning appellerer helt åbenlyst ikke til børn på samme måde som fodbold og gymnastik.

De fremtidige københavnere kan ikke leve med, at børn og unge blot bliver henvist til idrætsforeninger og -klubber i andre bydele, hvor der i forvejen er lange ventelister.  Børn og unge i Nordhavn risikerer i udpræget grad ikke at ’gå til noget’ – og således heller ikke opleve foreningsidrættens trivselsfremmende kvaliteter.

Derfor skal de fysiske rammer for idræt og fællesskab i Nordhavn have nogle kraftige kvadratmeterindsprøjtninger.

Det ville være en falliterklæring at affinde sig med de kommercielle idrætstilbud, der primært udfylder ressourcestærke borgeres behov, men som ikke evner at skabe sociale sammenhæng og frivillige fællesskaber.

Lad os bygge på en måde, hvor vi langsigtet tager hensyn til de sociale behov. For at opnå social sammenhængskraft og opfylde visionen om den blandede by, skal der kommunale investeringer til. 

Der er brug for flere almennyttige fællesfaciliteter, som skaber plads og mulighed for at mødes og som primært er rettet mod børn, unge og deres familier og deres store ønske om at bo i en tryg og blandet by, som er fyldt med frivillige, civile møder mellem mennesker med forskellige sociale baggrunde.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close

Translate »