Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nærpoliti i Nordhavn

Jeg har netop hørt, at regeringen har planer om at skære mange stillinger i Rigspolitiet for at forøge antallet af lokale politibetjente. Det er begavet. Måske ikke at decimere Rigspolitiet, men at forøge antallet af lokalbetjente. 

Af Poul Gudberg 

Jeg har konstant været imod centraliseringen indenfor politiet. Jeg har råbt og skreget og skrevet den ene artikel efter den anden mod nedlæggelse af landbetjentinstitutionen da jeg var forsvarer i Jylland og oplevede, hvad denne institution betød for forhindring af kriminalitet. Der er intet – intet -der har kunnet erstatte  den gamle eller nu nye “landbetjent”.

Når jeg tænker på, hvordan der ser ud på Göteborg Plads om sommeren, så er det helt klart, at der er brug for nærpoliti i stort omfang.

Jeg ved godt, at der er lokalbetjente på Nordhavn, men jeg tror, at for eksempel en lokal politistation kunne gøre underværker her i området.

Jeg har lagt mærke til de meget anderledes forhold, der gør sig gældende om sommeren på Göteborg Plads, som vel er det mest tiltrækkende, når solen skinner på badet. Så vælter det ind med unge mennesker dag og nat, og der bliver festet og nydt, men der lurer også farer på pladsen. Jeg har selv set, hvad der også sker. Mænd i store biler lander konstant på pladsen, og de kommer ikke alle for at få en dukkert, det har jeg ved selvsyn konstateret. Det er derfor nødvendigt, at der konstant er politifolk tilstede fra for eksempel en mobil station, der hele tiden kunne holde øje med området og ikke mindst gøre sig bekendt med de ansigter, som den ene gang efter den anden gør sig ulejlighed med at være tilstede på pladsen af den ene eller den anden grund.

Det har altid været lokalbetjentens første opgave at kende de i området værende beboere og vide, hvem der er hvor og hvornår. Jeg kan endnu huske, at jeg fra lokalbetjenten har fået at vide, at en eventuel kriminel handling var lavet af den og den, for det havde betjenten hørt “på vandrørene”, altså fra de øvrige i området, som han jo kendte fra sin daglige gang imellem beboerne. Den funktion er gået tabt med områdebetjentens nedlæggelse, og orden må og skal vi have genskabt. Derfor er regeringens tanker om at genskabe lokalbetjentene en klog tanke, og dokumentationen for at Lene Espersens elendige politireform var en eklatant fejl, som man nu bør råde bod på.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »