Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nærpolitiet får ny leder

thomasLeder af nærpolitiet, Jonas Wybrandt, har fået nyt job i lufthavnen. Den nye mand på posten er Thomas Ahlburg, og han kommer fra… lufthavnen.

Nordhavns beboere har nok vænnet sig til at møde Jonas Wybrandt til møder eller i gadebilledet, men den vellidte sherif er blevet skiftet ud 1. september. I stedet kommer Thomas Ahlburg, og selv om han lige kommer fra et halvt års arbejde i Københavns Lufthavn, så har han stor erfaring med nærpolitiets arbejde.

Jeg ville gerne tilbage til nærpolitiet, for det er tryghedsskabende, og forebyggende arbejde er spændende, siger han.

Nordhavn er ganske vist et nyt område for ham, men han har været vagthavende på Station Bellahøj og leder af nærpolitiet i Indre By, så han kender København ret godt.

Og så er jeg vokset op på Frederiksberg og har været ansat i Københavns Politi i mere end 20 år, tilføjer han.

I starten var det blandt andet i færdselsafdelingen, hvor han blandt andet var med til at patruljere Københavns Havn til søs.

Dengang sejlede vi fra Sluseholmen til Langelinje, og der var et helt andet liv i Nordhavn. Vi fokuserede også mest på de sejlende dengang, for dengang var der stort set ingen badende, forklarer Thomas Ahlburg.

Selv om han ikke kender Nordhavn godt, så kender han noget, der minder om det.

Nordhavn er jo et område under udvikling, og det minder lidt om Carlsberg Byen, som jeg kender fra mit arbejde som leder i Indre By, forklarer han.

Nærpoliti i Nordhavn

Politiet har ikke travlt i Nordhavn

Close

Translate »