Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Narkoaktion på Marmormolen gav lille fangst

blaaBeboere på Marmormolen har gennem et stykke tid oplevet handel med stoffer på nærmeste hold, så politiet rykkede ud med narkohund. Fangsten var dog begrænset.

Tirsdag eftermiddag rykkede poltiet ud til Marmormolen. Gennem Din betjent-ordningen har de nemlig fået et par konkrete henvendelser om narkohandel ved Marmormolen.

Vi rykkede derud med et antal betjente og en narkohund, og den gav tydeligt udslag på de steder, som beboerne havde udpeget, siger Jonas Wybrandt, som er leder af nærpolitiet.

Der var nogle personer, som blev visiteret og sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer. Nogle havde lidt jointrester på sig, men derudover fandt vi det, som vi i politisprog kalder hittestof altså stoffer som nogen har smidt fra sig, og som vi ikke ved hvem tilhører, siger Jonas Wybrandt og forsikrer, at de personer, som havde stoffer på sig, vil modtage en bøde. 

Kommer igen
Alle var omkring de 20 år og kommer fra København og omegn. 

Jonas Wybrandt håber, at aktionen får en præventiv effekt og viser de lokale, at det godt kan betale sig at ringe efter ordensmagten.

Det er meget positivt, at beboerne kontakter os, og jeg tror, det havde en god effekt, at vi gik og talte med folk derude i halvanden time, siger Wybrandt, som dog ikke vurderer på baggrund af indsatsen, at der er tale om organiseret handel med stoffer på Marmormolen, som nogle beboere har været bekymrede for.

Vi fik talt med de unge og synliggjort os over for borgerne, og vi kommer helt sikkert til at lave lignende aktioner i den kommende tid, slutter han og tilføjer, at han håber, at beboerne fremover også vil bruge Betjentordningen.

Din Betjent-ordningen på nummer 30536315, hvis De ser noget mistænkeligt.

 

 

Din Betjent-ordningen på nummer 30536315, hvis De ser noget mistænkeligt.

Close

Translate »