Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nordhavn bliver ‘hypet’ i store engelske medier

Nordhavn er den mest ambitiøse ‘5-minutters by’ i verden, skrev  BBC’s korrespondent efter et besøg. Få uger efter  kom den store avis The Guardian forbi.

BBC’ besøgte Nordhavn en sommerdag tidligere på året, og blev blæst bagover ved synet af de badende ved Sandkaj, cafélivet og den bløde trafik af gående og cykler.
BBC fremhævede Nordhavn som en ‘five-minute city’ hvor der kun er fem minutter til indkøb, offentlig transport, job, foreningsliv og natur og rekreation.
5-minutters konceptet findes ikke bedre end i Nordhavn, mente skribenten. Dog uden at nævne, at Nordhavn endnu mangler en folkeskole, gymnasium, plejehjem, idrætsanlæg og idrætsfaciliteter.

Menneskeskala
I denne uge har den store engelsksprogede avis The Guardian så en længere artikel med titlen “The five-minute city: inside Denmark’s revolutionary neighbourhood.” 
Avisens reporter Steve Rose er også  begejstret for Nordhavn og  fremhæver bydelen for sin menneskeskala, for at være fodgængervenlig og arkitektonisk forskelligartet, for de høje miljøstandarder og masser af havnefront. 
“Et sted, hvor folk er glade for at hænge ud, selv på en kølig vinterdag: De shopper, cykler, går tur med deres hunde, jogger eller vinterbader”. 

Biler kom til sidst
“Det føles ret stille her, men det er ikke fordi, der ikke er mennesker; det er fordi der næsten ikke er nogen biler – og dem der glider forbi er elektriske,” skriver han også. 

“Her er biler ikke velkomne,” får han at vide af  Lars Riemann fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, som var med til at lave Masterplanen for Nordhavn og Århusgadekvarteret.
“Hvis du går tilbage i tiden, da man lavede byplanlægning, ville man sige: ‘Hvor går vejene hen? Hvordan kommer bilerne fra A til B?’ Derefter ville man lægge cykelstier ud til vejene, fodgængerfelter ved siden af ​​og så videre”. 

“Her gjorde vi det modsatte. Vi sagde: ‘Hvordan ser en gåbar by ud? Hvordan ser gaderne ud? Hvad kan folk godt lide at opleve, når de går?”

Med hensyn til transport blev der første planlagt en ny metrolinje og derefter fortove, pladser og cykelruter. 
“Til sidst var det sådan: ‘OK, så nu, hvor vi har al den her infrastruktur til gang, cykling og offentlig transport, er der så stadig plads til biler?'” fortæller Riemann i artiklen.

Her er øjenkontakt
Avisen taler med to beboere, Hanne Garper og Charlotte Korsager Winther, som løfter vægte på Konditaget. De to mødtes gennem den lokale sportsklub, efter at de flyttede hertil for omkring seks år siden fra Københavns forstæder. 
“Vi havde et godt fællesskab, hvor jeg kom fra, men det var … ja, det var i et kedeligt område,” siger Garper.
“Det her er ikke kedeligt. Vores børn er teenagere nu, og vi ville flytte tilbage til byen og blev tiltrukket af fællesskabsfølelsen. Der er øjenkontakt her,” siger Charlotte Winther.

Kun for de rige?
The Guardian undgår ikke at benærke, at det er ret dyrt at bo i Nordhavn. 
“Alt er meget rart for folk, der bor i Nordhavn, men som de eksklusive designbutikker antyder, er det ikke billigt. Faktisk er det blevet et af de dyreste steder i byen: Ejendomspriserne er 20 procent højere end gennemsnittet i København. Skaber 5-minutters byen nærmest et ‘gated community”? spørger Steve Rose. 

“Det er der en fare for,” erkender Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro i artiklen. 

“Men det er derfor, alment boligbyggeri er en vigtig del af Nordhavn,” siger hun, og forklarer at Københavns Kommune ønsker at byudviklingsområderne skal have  30 procent alment boligbyggeri; Nordhavn har under 20 procent, men andelen forventes at blive højere efterhånden som Nordhavn vokser.

…. og jo, artiklen nævner også, at der mangler bådee folkeskole og gymnasium i Nordhavn.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close