Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nordhavn er ikke for alle – og det er helt i orden

LÆS GRATIS: Der bliver i disse år bygget løs i København, og især Nordhavn er blevet et symbol på byens udviklingshunger. Men det er på tide at sige det, som det er: Ikke alle skal bo i Nordhavn.

Af Mikkel Bjørn, MF og spidskandidat for Dansk Folkeparti kommunalvalget i Københavns Kommune

Det er ikke en menneskeret at få havudsigt og metro i baghaven. Derimod har vi pligt til at sikre, at nye bydele hænger sammen – arkitektonisk, socialt og kulturelt. Det er jeg ikke sikker på, er tilfældet i dag.

Det lyder flot, når politikere især til venstre for midten og byplanlæggere siger, at København skal være for alle. Imens bor Line Barfod på Nørrebro i en 214 kvadratmeter stor lejlighed med sin mand. Det illustrerer perfekt hele problemet med andelsboliger – hun kan nemlig ikke købe noget for de penge, som hendes andelslejlighed ville give i et salg.

Hvis vi virkelig ønsker en blandet by, så skal vi bygge billige ejerboliger. En masse ejerboliger så langt øjet rækker med en massiv fortætning omkring S-togs stationerne langs hele fingerplanen. Der er ikke nogen anden vej. 

Noget tyder på, at kommunen har været for grådige, når de hellere vil presse en ekstra skatteyder ind, frem for at friholde plads til fælles faciliteter såsom en svømmehal eller en sportshal.

Vi skal dog huske de grønne områder og idrætsfaciliteterne. De mangler i allerhøjeste grad i Nordhavn, og det er en skam. Noget tyder på, at kommunen har været for grådige, når de hellere vil presse en ekstra skatteyder ind, frem for at friholde plads til fælles faciliteter såsom en svømmehal eller en sportshal. Det er ikke i orden. Man har presset citronen for hårdt i jagten på flest mulige kvadratmeter. Det er tid til at prioritere kvalitet, fællesskab og funktionalitet. 

Det er helt OK, at Nordhavn ikke er for alle. Sådan skal det heller ikke være. Men når vi udvikler nye bydele, har vi et ansvar for at skabe sammenhængende og delvis selvstændige områder. Det nytter ikke noget at presse 35.000 over i eksisterende 100-år gamle svømmehaller på Østerbro, som man har gjort i Nordhavn. Vi skal bygge flere ejerboliger, så flere danskere får en reel chance for at eje deres hjem. Og vi skal sørge for, at nye bydele hænger sammen, har idrætsfaciliteter og grønne åndehuller.

Close

Translate »