REDUCED, en Nordhavn-baseret virksomhed, der bruger fermenteringsteknologi til at omdanne fødevare- og landbrugsindustriens sidestrømme til naturlige fødevareingredienser, meddelte i dag, at de har sikret sig 6 millioner EUR i ny finansiering.
Midlerne er rejst fra en række investorer, herunder nyinvestering fra Novo Holdings og det nordiske smagshus Einar Willumsen, samt de eksisterende investorer EIFO og Rockstart Agrifood.
REDUCED vil bruge midlerne til at videreudvikle sin teknologiplatform, udvide sin portefølje af salte ingredienser, sikre produktionskapacitet, implementere certificeringer og øge salgs- og marketingindsatsen.
Siden REDUCED blev grundlagt i 2020 af Nordhvan-beboer William Anton Lauf Olsen & Emil Munck de Voss, har virksomheden udviklet nye fermenteringsteknologier til at udlede unikke umami-smag fra fødevareindustriens sidestrømme. Dette til en lavere pris på grund af forkortede procestidsskalaer, og med en markant lavere CO2-påvirkning.
REDUCEDs forsknings- og udviklingschef, Lorenzo Tirelli, og produktchef, Bram Kerkhof, har begge tidligere arbejdet i fermenteringslaboratoriet på Restaurant Noma, der ofte blev bedømt som en af verdens 50 bedste restauranter.
REDUCEDs laver bl.a. økologiske hønsefondkoncentrater fremstillet af pensionerede æglæggende høner og et fondkoncentrat fremstillet af grøntsager, der ikke opfylder supermarkedernes strenge kriterier for udseende eller størrelse. Dertil kommer fermenterede umami-saucer, der tilføjer kompleksitet og en langvarig eftersmag til mad.
REDUCED leverer i dag til mere end 100 foodservicevirksomheder og fødevareproducenter.
Emil Munck de Voss, medstifter og administrerende direktør for REDUCED, mener at de nye investerorer vil være transformerende for virksomheden.
“Dette vil ikke kun bringe fantastiske nye produkter til markedet, men det vil også bidrage til at reducere CO2-udledningen og få mest muligt ud af de sidestrømme, der er tilgængelige i fødevareproduktionskæden. Vi er klar til at fortsætte det arbejde, vi har startet, og accelerere den indflydelse, vi kan have på fødevareindustrien,” udtaler han.
Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve