Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nordhavnsbeboere tabte metrosagen

6. april afsagde Københavns Byret dom i sagen om den nordhavnske metroskat. Beboere og virksomheder tabte.

Beboere og virksomheder tabte, og kommunen og By & Havn vandt, da Østre Landsret tirsdag 6. april afgjorde, at det ikke er urimeligt, når de skal betale for den værdistigning på ejendomme, som ifølge By & Havn er sket efter åbningen af metrostationerne Orientkaj og Nordhavn. De må således gerne opkræve en såkaldt tillægskøbesum hos grundejerne. Pengene skal gå til finansiering af Nordhavnsmetroen.

Ikke mindre end 900 mio. kroner skal der betales over de næste 60 år. Det første girokort er netop dumpet ind ad brevsprækkerne til alle grundejere, der bor i en afstand af op til 600 meter fra en af de to metrostationer i Nordhavn.

Beboer i Nordhavn, Orly Christensen, havde bragt sagen til landsretten. Østre Landsret har dermed stadfæstet den dom, som byretten i København kom frem til i februar sidste år.

Orly Christensen havde rejst sagen for Østre Landsret:
Vi er ikke ligestillede med andre københavnere. Der er åbnet et hav af nye metrostationer siden september 2019, og det er kun os i Nordhavn, der skal betale de her penge, lød det fra hende efter domsafsigelsen.

Hvad er tillægskøbesum?
Det er en tinglyst servitut, der pålægger boligejere og virksomheder i Københavns Nordhavn at betale tillægskøbesum.
Pligten til at betale tillægskøbesum trådte i kraft i forbindelse med åbningen af Nordhavnsmetroen i slutningen af marts 2020. Betalingen er bagudrettet, og den første betaling per 1. april 2021 gælder fra 1/4 2020 til 31/3 2021.
Beløbet bliver beregnet ud fra areal og reguleres årligt.
I 2021 skal der betales cirka 51 kroner inklusiv moms per kvadratmeter bolig. For 100 kvadratmeter er det dermed cirka 5.100 kroner om året i tillægskøbesum.
For erhverv er beløbet det dobbelte. I 2021 skal der betales cirka 102 kroner inklusiv moms per kvadratmeter. For 100 kvadratmeter erhverv er det dermed cirka 10.200 kroner om året i tillægskøbesum.
Pengene skal betales til udviklingsselskabet By & Havn fra nu af og i de næste 60 år, og de skal bidrage til at dække By & Havns investering i Nordhavnsmetroen på cirka 934 millioner kroner plus renters rente

Close

Translate »