Nordhavnsblues 

Månedens kirkeklumme af Louise Sihm Knudsen, præst i Hans Egedes kirke og Nordhavn

Septembers himmel er så blå… 

Blå som Nordhavn. Blå som bølgen – herude. 

Blåt som vandet, der længes efter at smyge sig rundt omkring hele Kronløbsøen – Danmarks 432. ø – …

Fra mit vindue ud mod Fortkaj kan jeg dagligt følge med i udviklingen og livet på øen – med indflytning, udplantning, solbadning, katteluftning og larmende vandindledning; Filmen, der i langsom gengivelse viser, hvordan land bliver til vand – igen…

I kølvandet på kulturhavnsfestivalen, – hvor vi i kirken – med et skib inviterede ud på bølgen blå med fiskestænger og glade gæster om bord, – er det legende let at begynde at glæde sig til at kunne tegne endnu en blå stribe på Danmarkskortet – rundt om øen. 

Det er som Vor Herre har spændt sit gigantiske lærred ud over jorden – ud over natur og by – og Nordhavn – og nu – efter alle kunstens regler står og maler 1 til 1 – live. 

Med septembers koloristiske pallet: maler blåt i blåt. Og maler farver ind i krop og sind.  

Alle nuancer af blå er nemlig i spil – fra himmelblå, akvamarin-, marineblå over kobolt-, korn- og kongeblå til lyseblå – pastel og turkis. Farveskalaen er nærmest uendelig.

Indtil år ca. 1500 var blå en meget dyr farve at fremstille. Lapis lazuli var kostbar bl.a. fordi den skulle importeres langvejsfra. Faktisk blev den kun brugt til de vigtigste figurer i et billede; Derfor er Jesus og Jomfru Maria ofte klædt i blåt.

Samtidig spejler blåheden også noget åndeligt; I Kina forbindes blå med udødelighed, og i jødedommen er den lig hellighed. 

Ud over samtidig at indgyde lidt kølighed – repræsenterer den også stabilitet, tro, tillid, beskyttelse og ro.

Og ro – rimer da også i den grad på den tilstand, der efter mange år – nu har sænket sig på præstesiden i Hans Egedes kirke; Med endnu en præst om bord; 

For den 1. juli er Christian Bro kommet til. Nu er vi to præster, der deles om arbejdet i den gamle røde murstenskirke og i Nordhavn – med den skønne 12-kantede tiny church – i udsigt – liggende på en lille grøn plet i Fiskerihavnen – omgivet af blåt.  

Christian er nyuddannet teolog fra Københavns Universitet og blev ordineret i Domkirken af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen ved en højtidelig ceremoni den 9. juli og indsat i Hans Egedes kirke den 16. juli. 

I kan glæde jer til at møde ham enten i kirken, ved de mange kulturelle arrangementer vi åbner for inden længe eller herude lokalt – eller måske bare sådan pludselig ud af det blå…

I september åbner vi igen for aktiviteter – kulturelt og kirkeligt – og altså ikke kun for præsternes blå øjnes skyld…

I kan læse om arrangementernes og gudstjenesternes detaljer i enten kirkebladet, på kirkens hjemmeside, via kirkens nyhedsbrev eller her i avisen.  

Således vil natkirken igen – i kirkerummet i Vardegade – skabe rum for ro, refleksion og fordybelse. 

Den 20. september kl. 17-19 er der Midtermad – dvs: koncert med efterfølgende fællesspisning. 

Og den 9. og 10. september har vi høstmarked på kirketorvets hjørne ved Vardegade og Vordingborggade, hvor der vil være mulighed for at købe årstidens råvarer – og indendøre samles til høstgudstjeneste kl. 10 om søndagen; Her takke for at høsten er i hus, – selvom vi bor langt fra mark og ager, mejetærskere og høstmaskiner  – takke for alle gode gaver, – der kommer ovenned, – og for at septembers himmel er så blå …   

Gennem hele månedens kan vi da også bare forsøge at nynne med på vores egen opløftende himmelblå Nordhavnsblues – også selvom det engelske ord blues, der jo betyder blå, trækker både vemodige og melankolske kølvandsstriber efter sig. 

For blues er ligeså meget en sindsstemning, en tilstand; Nogle vil ligefrem hævde, at blues er en religion, en livsfilosofi – at blues er sandheden. For hvis den ikke er sandhed, er den ikke blues…

Uden at blinke vil jeg påstå, at Nordhavn inden længe selv synger med på første vers af den september-blues, som rummer hele farvepalettens himmel-høje og hav-dybe blå toner: en uendelig Nordhavnsblues.