December er juletid. Med alt hvad den rummer. En nænsom tid, der bare kommer med alt det, der er den… Fortrøstningsfuldt og alligevel uvidst.
For vi ved jo ingenting om fremtiden, – og alligevel ved vi det allervigtigste, – set med kristendommens briller – nemlig: at ”det skete i de dage…”, som det indledende fortælles i juleevangeliet.
Decembers juletid bærer også lyset i sig. Lyser mening ind i vores gådefulde fremtid – ind i vores liv. Også lige nu og her. Sirligt flettes traditioner, liv og tro ind i hinanden – som i et julehjerte. Og giver mening og håb.
I juletiden forsøger vi at tage genskinnet med ”fra det, der skete i de dage…” . Og forsøger at gøre vores bedste for at give glæden og kærligheden plads – og give dem videre til hinanden; Slå hul på himlen blå. Også i det blå Nordhavn. Med de traditioner, som allerede er ved at skabes hernede; Af entusiaster og iværksættere. Bakket op af alle os andre levende dødelige mennesker.
Tænk bare på luciasvømningen ved Sandkaj; Den 13. december: Hvor havnebassinet fyldes med sang, lys og vinterbadere med lyskranse. En stemningsfuld og god ide. I år vil kammerkoret Tourdion synge for og lade juletonerne få plads under den åbne himmel. Til daglig synger de i under Hans Egedes kirkes tag, – og er med ved gudstjenesterne på særlige festdage.
Jeg glæder mig, som alle I læsere også bør gøre, – for hvor er det bare godt og livsbekræftende, sådan at lade sang og fællesskab træde ind i decembermørket – og ud på kajen – og sprede glæde og lys; Samle nordhavnsbeboere og andre nysgerrige sjæle om toner, vand og lys – i mørket.
Lyset i mørket spiller i allerhøjeste grad også ind i den nye historie, der er ved at blive skrevet hernede i Nordhavn – ude ved Fiskerihavnen: med Danmarks første ”Tiny Church”. Arkitektkonkurrencen er nu offentliggjort.
På Kirkefondets hjemmeside kan man læse mere om detaljerne for kirkebygningen. En ny lille bæredygtig kirke i en ny særegen bydel – grundet på og rundet af en gammel kristen tradition – ja – helt tilbage fra ”det skete i de dage..”
I det lys er kirken og historien helt som julen.
”Julen er gammel og julen er ny. Julen er aldrig den samme. Julen er lig´som et morgengry. Et nyt maleri i en ældgammel ramme”, – som det lød i sangen i tv-julekalenderen ”Alletiders jul”.
Og – ja – sådan er julen. Og sådan er livet. Livet når det er meningsfuldt. Nærværende. Vedkommende; Når ”nyt” fletter hjerte med ”gammelt”. Når himlen rører jorden, og fortid og fremtid lægges ved siden af hinanden i høet i krybben; Og bliver til et evigt rørende øjeblik. For traditioner lever når de fornys; Med fantasi, nænsomhed og hjertemod. Og snor sig om vores liv – på nye måder. Fletter nye mønstre i vores julehjerter. Traditioner er nemlig ikke porøse og lavet af glas, der ikke tåler berøring. Nej. De er levende og spændstige.
Og så tænder de lys. Lyser i mørket. Og lader vores liv vikle juletræets grangrønt ind i ”Det kimer nu til julefest” – og alle de andre dejlige julesalmer. Som vi synger af hjertet. Igen og igen. I kirken eller omkring træet. Ligesom vi gør hvert år. Og slukker julesorgen midt i en verden, hvor modsætningerne er de samme, som de altid har været, – men hvor glæden lægges i krybberummet, og dér, hvor der er hjerterum.
Og den er ikke just ”tiny”, men ”big”. Og på den skal vi – igen – ønske hinanden: rigtig glædelig jul! Og rigtig big nordhavnsjul!
MERE OM DETTE EMNE:
