Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Notat giver lille håb om lavere hastighed

kalkbraenderihavnsgadeTeknik- og Miljøborgmesteren sender notat til lokaludvalget, som åbner en dør på klem til lavere hastighed på Kalkbrænderihavnsgade. Skal dog først godkendes af politiet…

Østerbro Lokaludvalg vil have sat farten ned på Kalkbrænderihavnsgade. Vejen er stærkt trafikeret med mange lastbiler og dårlig sikkerhed for krydsende fodgængere og cyklister ved Århusgade og Vordingborggade, mener udvalget, som i maj måned  skrev til Teknik- og Miljøudvalget for at høre om udsigterne til en lavere fartgrænse på vejen.

Nu er der kommet svar fra Teknik- og Miljøborgmester Line Barfoed (EL) i form af et notat fra forvaltningen. 

Kommunen har for nylig lanceret en plan for nedsættelse af hastigheden med 10 km/t i hele kommunen. Men det gælder kun for fordelingsgader, bydelsgader og lokalgader. Kalkbrænderihavnsgade er en regionalvej, og er således ikke med i planen. Til gengæld har kommunen også en handlingsplan for vejstøj, hvor et af tiltagene er at reducere hastighedsgrænsen fra 60 til 50 km/t på en række kommunale og statslige vejstrækninger. 

Bl.a. får Lersø Park Allé snart nedsat hastighedsgrænsen, og forvaltningen er i dialog med Københavns Politi om hastighedsnedsættelse på flere regionale veje, herunder Kalkbrænderihavnsgade. 

Forvaltningen forventer at kunne sænke hastighedsgrænsen i løbet af 2022 hvis Politiet giver tilladelse, står der i brevet til lokaludvalget. 

Problemer i krydsene
Notatet redegør også for trafikforholdene ved Århusgade og Vordingborggade. Der er registreret en stigning i antallet af køretøjer, der kører over for rødt i Århusgadekrydset, og nogle bilister kører på cykelstien mellem Østbanegade og Kalkbrænderihavnsgade. 

Der er gennemført flere tiltag for at nedbringe begge færdselsforseelser. Forvaltningen og Københavns Politi er fortsat op- mærksomme på afviklingen af trafikken på stedet, skriver forvaltningen.

Krydset ved Vordingborggade har netop fået nye trafikheller. Anlægsarbejdet er meget tæt på at være afsluttet, men der er nogle tilpasninger af signalerne, der endnu ikke er gennemført.

Forvaltningen slutter med at anderkende, at Kalkbrænderihavnsgade er stærkt trafikeret, og andelen af tunge køretøjer er høj. 

Det er dog forvaltningens vurdering, at de igangsatte og kommende tiltag vil forbedre de trafikale forhold på Kalkbrænderihavnsgade. Om dette så også omfatter en lavere hastighedsgrænse på vejen, fremgår ikke af brevet.

Close

Translate »