Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
sundkrogsgade omlaegning 67

Nu åbner del af Sundkrogsgade igen

Sundkrogsgade vender tilbage til sin rigtige placering og vejene på Trælastholm færdiggøres.

Over de næste to måneder skal veje cykelstier og fortove på Trælastholmen omlægges, og Sundkrogsgade åbnes langs Svanemølleholm til Færgehavnsvej via Containervej. Det oplyser By & Havn.

Kører man ud gennem Nordhavn, slår Sundkrogsgade i dag et sving til højre ved Istanbulgade efter Comwell for at møde Færgehavnsvej lidt længere mod nord. Fremover vil Sundkrogsgade fortsætte ligeud til den rammer Containervej, hvor man skal tage et højresving og derefter et venstresving for at komme ad Færgehavnsvej. 

Det nye vejforløb varer til forventeligt foråret 2027, hvor Sundkrogsgade får sit endelige forløb på Svanemølleholm. Her vil Sundkrogsgade fortsætte ligeud – hen over Nordhavnstunnelen – til Baltikavej.

Cykler og gående har hidtil kunne krydse parkeringspladsen for enden af Det grønne loop, for at fortsætte videre ud i Ydre Nordhavn, men da dette areal skal bruges til byggeplads i mange år frem, skal cyklisterne fremover ned omkring Sundkrogsgade via Istanbulgade eller Alexandriagade, og derfra videre ud til Ydre Nordhavn. Langs Sundkrogsgade vil cykelstien være afskærmet, som den også er i dag. 

Man kan fortsat dreje til højre for enden af Det grønne loop, så skolevejen til Copenhagen International School (CIS) forbliver den samme for cyklister og fodgængere.

I 2027 kan Sundkrogsgade forlænges videre til Baltikavej. Det sker når Nordhavnstunellen og kanalen til skudehavnen er færdigbygget. Illustration: Fra Strukturplan for Ydre Nordhavn 2023 – By&Havn.
Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close