Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
oesterbro skoejtehal 1

Skøjtehallen er åbnet

Lørdag 14. august åbnede den nye skøjtehal i Svendborggade 34 – 36. Et helt nyt boligkvarter skyder op på gasværksgrunden omkring hallen.

På åbningsdagen af skøjtehallen blev de fremmødte budt på grillede pølser og gratis sodavand – samt på officielle åbningstaler af Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde og Overborgmester Lars Weiss. Man kunne gratis låne skøjter, og selv afprøve isen på den nye skøjtebane. Senere på aftenen blev de kulørte lamper tændt og musikken skruet op til is-disco i hallen. 

Uden skøjtehal i 13 år
Østerbro Skøjtehal lå frem til 2008 i Københavns Idrætspark på P.H. Lings Allé 6 og var bl.a. hjemmebane for den gamle skøjteklub KSF. 
Men skøjtehallen var nedslidt og kunne ikke renoveres. Da den lukkede, blev der anlagt en boblehal på B93’s træningsbaner ved Østre Gasværk. 
Den hal har fungeret som områdets skøjtehal frem til nu, hvor Østerbro Skøjtehal genåbner på Svendborggade 34-36.

Helt ny plan for boligområde
I forbindelse med opførelsen af hallen, er Svendborggade forlænget over Strandboulevarden og ind på gasværksgrunden, og der er kommet lyskryds ved Strandboulevarden. 
Københavns Kommune har lagt en helt ny plan for et nye byområde ‘Østre Gasværk Kvarter’, som i de kommende år vokser frem mellem Østerbrogade og Strandboulevarden. Udover skøjtehallen får den nye bydel private og almene boliger, teater, boldbaner, plejecenter og parkeringshus. 

oestre gasvaerk kvarter 1Fem hesteskoer
Østre Gasværk Teater har allerede fået en moderne foyer-tilbygning. Snart opfører kommunen et plejecenter nord for teatret. 

Derefter følger fem hesteskoformede boligkarréer, hvoraf en fjerdedel af boligerne bliver almene.  

Etagerne vil trappe op fra 4. til 8. sal med en maksimal højde på 45 meter ud mod fodboldbanerne. Mellem boligerne og fodboldbanerne anlægges et stort rekreativt område med en snoet sti igennem.

 

oesterbro skoejtehal udefra500 tilskuere i hallen

Selve skøjtebanen er på 30×60 meter, og der er plads til 500 tilskuere. Østerbro Skøjtehal er i alt på 5.227 kvm. inklusiv diverse service- og klubfaciliteter.

Ved siden af skøjtehallen er man ved at opføre et parkeringshus med ca. 270 p-pladser. Københavns Kommune vil eje 60 af pladserne i p-huset til brug for skøjtegæsterne.

Der var afsat ca. 143,8 mio. kr. til byggeriet af skøjtehallen, som er opført  som kommunens første OPP-projekt (offentlig/privat projekt) i samarbejde med arkitektfirmaet CASA A/S og ejendomsselskabet DEAS A/S. 

Fakta:
Østerbro Skøjtehal bliver 5.227 kvm. med en 30×60 m skøjtebane, 500 tilskuerpladser samt service- og klubfaciliteter.
Sammen med skøjtehallen opføres et parkeringshus med ca. 270 p-pladser. Københavns Kommune vil eje 60 pladser i p-huset til brug for skøjtegæsterne.
Der var afsat ca. 143,8 mio. kr. til byggeriet af skøjtehallen.
Østerbro Skøjtehal opføres som kommunens første OPP-projekt i samarbejde med CASA A/S og DEAS A/S.

Close

Translate »