Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
kalkbraenderihavnsgade 348

Nu bliver farten sat ned på Kalkbrænderihavnsgade

Københavns Politi har godkendt Københavns Kommunes ønske om at sænke hastighedsgrænserne på Kalkbrænderihavnsgade til 50 kilometer i timen.

Kalkbrænderihavnsgade, som benyttes i stor stil af laztbiler på vej til Nordhanv og travle, nordsjællandske Range Rover ejere. Der køres stærkt, også mere ned de tilladte 60 km/t. Men nu skal hastighedsgrænsen nedsættes til 50 km/t.

Politiet har netop godkendt at reducere hastigheden på fire af de mest benyttede veje for bilpendling: Lyngbyvej, Kalkbrænderihavnsgade, Folehaven/Ellebjergvej samt strækningen fra Sjællandsbroen til og med Kalvebod Brygge.

De nye fartgrænser betyder, at man som bilist står til et klip i kørekortet, hvis man bliver taget i at køre med 66 kilometer i timen og et frakendt kørekort ved 81 kilometer i timen.

Stort ønske
Der har længe været et politisk ønske om at få nedsat fartgrænserne på indfaldsvejene til København.
“Det er på de største veje, at effekten af hastighedsnedsættelserne er størst, og der har længe været et stort lokalt ønske om at få hastigheden ned på blandt andet Kalkbrænderihavnsgade og Folehaven. Det ønske er jeg glad for, at vi nu endelig ser ud til at kunne imødekomme, udtaler teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (EL) til TV2. 

Trafiksikkerhed, støj, forurening, tryghed
Flertallets ønske om de lavere fartgrænser begrundes blandt andet med nedsat vejstøj samt reduktion af udledningen af CO2. Det påpeges også, at hastighedsnedsættelsen står til at gavne trafiksikkerheden og trygheden i de berørte områder.

Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen kan hastighedsnedsættelsen føres ud i livet dette efterår.  Tidligere på året blev hastigheden nedsat på Tuborgvej, Lersø Park Allé, Universitetsparken, Frederikssundsvej og Center Boulevard.

Længere ned
Københavns Kommune er dog ikke færdig med at få bilpendlerne til at køre langsommere eller tage toget. I foråret vedtog et flertal på Rådhuset at nedsætte fartgrænserne til 40 kilometer i timen i store dele af byen og 30 kilometer i timen i brokvarterene og Indre By. 
Den plan skal dog også først godkendes af politiet.

 

Close

Translate »