Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nu kan der snart bygges boliger på Svanemølleholm

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har 27.. oktober godkendt lokalplanen for Svanemølleholm Øst. Her skal der nu bygges et nyt bykvarter med op 500 boliger, daginstitution og grønne byrum.

Hvis lokalplanen bliver endeligt vedtaget af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i november, kan de de første byggerier gå i gang i 2027.

I alt skal der bygges 37.700 kvm. boligbyggeri, grønne områder, en forlængelse af ”Det grønne loop” og to kanaler der skal forbinde Skudehavnsbassinet med Kalkbrænderiløbet og Orientbassinet. Der kommer også en daginstitution til to gange fem grupper, som skal stå klar i 2029. Samt et mindre antal butikslokaler.

Som en lille hale på lokalplanen, gives der også tilladelse til en husbåd i form af en hotelpram på i alt 360 kvm ved Kranparken i Kalkbrænderiløbet. 

Her ses lokalplanområdet ved Skudehavnsbassinet. Den nuværende vejføring af Sundkorgsgade bliver lagt tilbage til den vestlige del af holmen ved Nykredit. I stedet forlænges Det Grønne Loop langs med Skudehavnsbassinet.

En central del af udviklingen af Svanemølleholm Øst er de almene boliger. Lokalplanen sikrer, at mindst 25 procent af boligerne bliver almene – og i By & Havn har vi en målsætning om, at helt op til 40 procent kan blive det, hvis der opnås støtte fra Fonden for blandede byer.

Under høringsperioden er der kommet 10 høringssvar. De har kun givet anledning til få ændringer i projektet. Det betyder at der gerne må benytte grus som belægning i de byrum, der er planlagt som grønne opholdsrum eller til cykelparkering. Et krav om cykelparkering langs med et hegn til den planlagte institution udgår, og kravet til bede med beplantning på den planlagte Holmegade nedsættes fra 25 til 10 procent.

Referat af dagsordenpunktet: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Miljøudvalget/møde-27102025/referat/punkt-9

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »