Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Ny dansk musik med benspænd i Villa Kultur

Koncertrække i den gamle herskabsvilla på Østerbro. Under navnet ‘benspænd’ udfordres artisterne på forskellig måde, og det skal givenye lytteoplevelser.

På Krausesvej 3 på Østerbro ligger Villa Kultur, en gammel herskabsvilla som i dag fungerer både som arbejdsfællesskab for kulturprofessionelle, som talerør for foreningens medlemmer, og endelig som et venue for talenter og kreative erhverv.

I år afholder Villa Kultur en koncertrække for ny dansk musik ved navn ‘benspænd’.

 “Med koncerterne ønsker vi at hylde den kreativitet og alsidighed, som musikkens vækstlag gemmer på. Ved at udstyre alle artister med et kunstnerisk benspænd for deres optræden er det vores ambition at udvikle en nyskabende platform for musikkens talenter – og samtidig gøde jorden for nye og alternative lytteoplevelser,” skriver Villa Kultur.

‘benspænd’ er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond.

AGGi
29. november rapper den dansk-ghanesiske AGGi nyt liv i genren med sin fusion af afropop, catchy melodier og moderne hiphop. Efter to års fokuseret arbejde med producer Elias Anguyo er hun nu klar til at generobre landets playlister med et forfriskende udtryk, som kulminerer på den nye single ‘Better Money’.
Denne aften vil den visuelle kunstner Signe Dige tilføje en helt ny visuel dimension til rapperens live-performance.  Onsdag 29/11-23 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30). 

Kylian
30. november indtager Kylian scenen med terapeutisk drømmepop direkte fra soveværelset. Den dansk-franske sanger behandler sit indre følelsesliv i afdæmpet DIY-stil, omgivet af støvede synthesizere og skraldende trommemaskiner. Denne aften genfortolker Kylian numrene fra EP’en ‘Deep in a Dream’ akkompagneret af en pedal steel guitar.
Som support kommer r&b/indie-sangeringen BirdyTwice. En ydmyg nordjyde med et  nært og sårbart tekst- og lydunivers, der trækker referencer til kunstnere som Solange, Yebba og Coco O. Torsdag 30/11, kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30) 

Suni
7. december følges der op med århusianske Suni som brød igennem med ‘Sengeafsnit 2’: Et selvbiografisk album om sin langvarige indlæggelse på Skejby Sygehus. Torsdag 7/12-23 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30).

Læs mere: villakultur.dk

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close