Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Ny fransk-japansk restaurant på Sandkaj

Akmē åbner på Sandkaj 39 – som lillebror til Sushi Anaba. Med plads til blot 16 gæster vil restauranten tilbyde japansk minimalisme og fransk håndværk.

Den nye restaurant åbner efter planen 5. februar 2025 i de tidligere lokaler for Sushi Anaba på Sandkaj i Nordhavn. Akmē er startet af køkkenchef Mads Battefeld, og bliver lillebror til den anerkendte Sushi Anaba, som flytter til Spidsen på Redmolen.

De ledige lokaler indtages af de to kokke Emil Hassan Lyngbæk (f. 1997) og Valdemar Junge Norvang (f. 1996). Begge med baggrund i køkkener som Jordnær, Domestic, Barr, Maison samt Sushi Anaba. Desuden kommer sommelier Magnus Sangbäck, der tidligere har arbejdet på Restaurant Jatak og Bistro Boheme, skriver restauranten i en pressemeddelelse

Valdemar og Emil med Mads Battefeld i midten! Foto: Anaba

Restauranten får otte pladser ved en counter og otte ved borde ude i restauranten. Gæster ved counteren kan følge tilberedningen på tæt hold – inspireret af de ikoniske japanske counter-restauranter.

”Vi ønsker at skabe et sted, hvor råvarer og smag altid er i centrum, og hvor gæsterne kan opleve, hvordan japansk og fransk kulinarisk tradition smelter sammen til en helt ny og afslappet spiseoplevelse,” udtaler Emil Hassan Lyngbæk.

“Jeg er utrolig glad for muligheden for at åbne akmē sammen med Emil og Valdemar. Jeg har selv baggrund i det klassisk franske køkken, hvilket jeg elsker: Gennem vores ophold i Japan har vi ladet os inspirere af de parisiske og japanske neo-bistroer, hvor de to madkulturer mødes på smukkeste vis. Vores fælles passion for Japan og det klassisk franske køkken, har været drivkraften bag projektet,” udtaler Mads Battefeld, som bliver medejer af akmē.

På akmē kan gæster forvente en omakase-menu bestående af 10-12 serveringer til 1.300 kr. per person. For det kan man f.eks. få denne menu:

  • Grillet hummer med maitake-svampe, creme double og savagnin
  • Chawanmushi med havsnegle, persille og morkler,
  • Grillet shari (ris) med ama-ebi (reje) og piment d’espelette
  • Lagkage med chokolade-cremeux, Okinawa-sukker og hojicha-syltede kirsebær.

  • Åbningsdato: Onsdag d. 5. februar 2025
  • Åbningstider: Onsdag til lørdag fra 17:30 – 00:00
  • Adresse: Sandkaj 39, 2150 Nordhavn
  • Omakase-menu: Kr. 1.300,-
  • E-mail for generelle henvendelser: akme@akme.dk
  • Hjemmeside: www.akme.dk
Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »