Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Ny kajak- og SUP facilitet ved Gittervej

Snart åbner en midlertidig kajak- og SUP facilitet ved Nordbassinet. Alle er inviteret til åbningen. 

Denmidlertidige kajak- og SUP facilitet åbner i umiddelbar forlængelse af Gittervej for enden af Nordhavn Bassin mellem Århusgadekvarteret og Marmormolen. Faciliteten vil være åben, indtil der anlægges en park på arealet om ca. to år. Her skal medlemmer af klubberne kunne opbevare deres kajak- og SUP udstyr i sikre omgivelser. 

Anlægget er lavet i samarbejde mellem By & Havn, DGI, Nordhavn IF samt de lokale klubber, Watersport, Copenwater og Kajakklubben Nordhavn.

Der er åbningsarrangement fredag den 7. juni klokken 15.00-18.00. Her vil det være muligt at prøve forskellige SUP aktiviteter på vandet og lære mere om sikkerheden i havnen. Desuden vil der være gratis is og kaffe til alle, der dukker op.

“Dette midlertidige initiativ er et glimrende eksempel på, hvordan vi kan skabe bedre nye foreningsbaser for det aktive idræts- og friluftsliv i byen. Det vil på sigt ikke kun styrke fællesskabet men også inspirere flere til at bruge havnen og de rekreative muligheder, den tilbyder,” udtaler formand for Nordhavn IF, Peder Nedergaard, i forbindelse med invitationen.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »