Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Bevokset kontorblok på Trælastholmen

By & Havn har solgt 13.700 etagemeter byggeret til et nyt kontorbyggeri på Trælastholmen.

OPDATERING: 17. februar. Ny illustration fra Entasis.

Et nyt erhvervsbyggeri på 13.700 etagemeter vil i de kommende år skyde op på Trælastholmen Her har MT Højgaard Property Development netop købt byggeretten på byggefelt 3.07, som ligger nord for Comwell og ud til den kommende kanal mellem Kalkbrænderiløbet og Orientbassinet.
Projektet betyder, at der nu er udsolgt af erhvervsgrunde på Trælastholmen.

Bygherren forventer man at få byggetilladelse i begyndelsen af 2026, så byggeriet kan blive sat i gang. Det skal stå færdigt i 2028. Resten af 2025 er sat af til at bearbejde det oprindelige skitseforslag, projektere og finde investorer, oplyser projektudviklingsdirektør ved MT Højgaard Property Development, Johnny Sørensen,

Oversigt over Trælastholm og Svanemølleholm (By&Havn/Nordhavn Avis) Se status på byggefelter på https://byoghavn.dk/nordhavn-interaktivt-kort/

Målet er at opføre et kontorbyggeri i en hybridkonstruktion, der gør det muligt at bygge etagebyggerier, hvor en del af betonen erstattes med træ. Samtidig er der også planer om at etablere en grøn byhave.

“Det er et meget spændende projekt, som vi glæder os til at komme i gang med. Brugen af hybrid-moduler giver nogle helt særlige arkitektoniske muligheder, som vi ser frem til at udnytte,” udtaler Johnny Sørensen.

Bag projektet står foruden MT Højgaard også Enemærke og Petersen, Entasis, Norconsult og Cree.

Illustration af det nye projekt som har fået navnet The Conservatory. Et hjørne af bygningen skal være en grøn byhave hvor facaden blot er et skelet med bevoksning. (Entasis 2025)
Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »