Skjold Contemporary har lige nu to kunstudstillinger i Skjolds klubhus på Østerbro Stadion på Per Henrik Lings Allé.
Den første er en soloudstilling af Kamilla Jørgensen – ‘Sports Illustrated’. Her præsenteres video, ord, der spilles rundt på en bane og maleri fra sportens motivverden. Der er også en tryksag, uden badetøjsmodeller. Værkerne er først og fremmest todimensionelle, men et par af dem gør forsigtige forsøg på at træde ud i rummet. Sports Illustrated har tidligere været udstillet på KH7 Artspace. Kamilla Jørgensen arbejder som billedkunstner, forfatter og oversætter og er kvinde bag en lang række udstillinger og publikationer. Kamilla Jørgensen har netop modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. www.kamillajoergensen.dk
I omklædningsrum nr. 3 vises samtidig udstillingen AROUND A SUN af Ellis Achong Karker. I august 2021 udførte kunstneren en maraton performance på 42,2 kilometer, på Østerbro Stadions løbebane. For hver omgang gentog kunstneren ordet »Igen« foran et kamera.
Maratonet er sidenhen blevet til et videoværk, med titlen ‘Ups & Downs Around a Sun – Again’, som for første gang vises i Achong Karkers soloudstilling på Skjold Contemporary, der ligger i rammerne af omklædningsrummet på Østerbro Stadion. Støttet af Statens Kunstfond.
KAMILLA JØRGENSEN: Sports Illustrated. Omklædningsrum #2. Udstillingsperiode: 3. maj 2024 – 30. juni 2024.
KELLIS ACHONG KARKER: AROUND AF SUN. Omklædningsrum #3. Udstillingsperiode: 3. maj 2024 – 30. juni 2024
Skjold Contemporary, Per Henrik Lings Allé 10, 2100 København Ø. Åbningstider: Hverdage kl. 11-17. Onsdag lukket