Ny effektmåling viser, at 200 fiskebørnehaver i Københavns Havn skaber levesteder for unge fisk – herunder den kritisk truede ål, som er gået kraftigt tilbage siden 1980’erne.
Af Redaktionen
Effektmålingen er foretaget af WSP for partnerskabet mellem WWF Verdensnaturfonden og By & Havn og bekræfter for første gang i en uafhængig analyse, at fiskebørnehaverne fungerer som attraktive mikrohabitater for fisk i havnen.
Effektmålingen har foruden ål også påvist arter som tangspræl, havkarusse, sortkutling, sortmundet kutling og almindelig ulk.
I alt er der installeret 200 fiskebørnehaver i Københavns Havn, heraf cirka halvdelen af By & Havn og WWF Verdensnaturfonden.
Gang i fiskebørnehaverne
Fiskebørnehaver – eller Biohuts – består af et stålbur, som i midten indeholder en mindre gitterkasse, der er fyldt op med tomme, rensede østersskaller, hvor der kan vokse alger og små organismer.
Det yderste stålbur beskytter de helt unge fisk på under tre centimer mod de større rovdyr, mens det inderste gitter med østersskallerne giver fiskene mad. Biohuts er altså en slags børnehaver eller hoteller for fisk, hvor fiskeyngel både kan spise sig mætte og være i sikkerhed for de større, sultne rovfisk i en ekstremt sårbar del af fiskenes livscyklus.
Ålerefugium
En anden aktivitet i partnerskabet mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden er etableringen af verdens første ålerefugium i 2023. Det består af 800 tons ålegrus og 200 teglrør der ligger på havnebunden ud for Teglholmen.
Ålegus er små sten med en diameter på mellem 16-32 mm. Lige præcis denne størrelse sten skaber perfekte hulrum, der gør det muligt for den unge ål at grave sig ned og gemme sig og finde føde.
Desværre kunne WSP i denne omgang ikke påvise glasål eller voksne ål i området. Det skyldes dels, at det ikke var sæson for glasål, da effektmåling blev foretaget, dels at de voksne ål er svære at observere.
“Det er naturligvis ærgerligt, men vi ved, at ålene lever i havnen. Vi har kun arbejdet med habitatet i to år, og derfor vil vi se på, om der er mulighed for at foretage justeringer”, siger Line Gylling, chef for Dansk Natur i WWF Verdensnaturfonden.
FOTO: ErlingJensen-WWF-Verdensnaturfonden
MERE OM DETTE EMNE:
