Om bare 100 år vil havet omkring Nordhavn kunne stige fire meter under en stormflod. Dertil kommer højden på bølgerne under en storm. Det viser en ny rapport fra Kystdirektoratet og DMI. I dag er den maksimale stigning sat til 2,9 meter.
Hvis den værst tænkelige stormflod rammer hovedstadsområdet i dag, så vil den maksimale vandstand, der er fysisk mulig, være mellem 2,9-3,9 meter over daglig vande. Men i 2125 vil den maksimale vandstand under en tilsvarende ekstrem stormflod være 4-5 meter omkring København. Dertil kommer påvirkning fra bølger, som skal lægges oveni.
Det viser nye beregninger, som Kystdirektoratet og DMI har udarbejdet. Beregningerne er offentliggjort i en delrapport, der indgår en samlet forundersøgelse af stormflodssikring af København.
Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, kalder resultaterne for “skræmmende”:
”Det viser med al tydelighed, hvad det er for kræfter, vi er oppe imod. I København og nabokommunerne har vi i lang tid advaret om, at vi har brug for en ydre stormflodssikring. Derfor er det også glædeligt, at Kystdirektoratet og DMI nu er nået frem til, hvad det er for en vandstand, vi i værste fald skal sikre os mod. Det er et helt afgørende første skridt på vejen mod at få lavet den nødvendige stormflodssikring,” udtaler Line Barfod.
Det er endnu uvist, hvordan den højere vandstand vil påvirke Nordhavn og fremtidens kystsikring af Nordhavn. Men i den reviderede strukturplan for Ydre Nordhavn er der i hvert fald planer om et anlæg, som kan lukke Kalkbrænderiløbet ved stormflod. Dertil kommer et lignende anlæg ved Kronløbet, som det er vedtaget at opføre i forbindelse med Lynetteholm-projektet.

Øresund og den vestlige del af Østersøen.

Drogden-tærskel, der strækker sig tværs over Øresund fra Amager til Malmø, hæmmer og forsinker
vandgennemstrømningen i Øresund.
Tærsklen bevirker, at der på hver sin side af den kan opstå markant forskellige maksimale
vandstandsniveauer i Øresund og Køge Bugt under stormfloder. Den maksimale vandstand vil blandt andet være afhængig af, om stormfloden skubber vand mod hovedstadsområdet fra nord eller syd.
De maksimale vandstande er beregnet ud fra de fysiske forhold, der gør sig gældende for Østersøen,
sammenholdt med de faktorer, der var drivende for stormfloden i 1872, som er den største stormflod målt i nyere tid. Der er både anvendt eksisterende videnskab og nye kørsler af DMI’s stormflodsmodel. Der er også taget højde for de fremtidige havniveaustigninger, ligesom der er taget hensyn til landhævning og -sænkning. Usikkerheder for potentielle fremtidige ændringer i ekstremvind og forekomsten af storme er også medtaget i vurderingerne.
Beregningerne i delrapporten kan ikke i sig selv anvendes til at vurdere et egentligt sikringsniveau for København, altså højden på specifikke kystsikringsanlæg. Det skyldes, at den konkrete bølgepåvirkning vil variere ganske betydeligt alt efter typen af kystsikringsanlæg og anlæggets placering.
Det er hensigten at præsentere en samlet rapport i efteråret 2024, så forundersøgelsen efterfølgende kan blive behandlet politisk. Delrapporten og faktaark om delrapporten er offentliggjort på Sund og Bælts hjemmeside: https://sundogbaelt.dk/forbindelser/forundersogelse-af-stormflodssikring-af-kobenhavn/