Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Ny projektchef skal skabe liv i ydre Nordhavn

By & Havn ansætter projektchef, som skal være med til at skabe liv, aktiviteter og partnerskaber i de næste etaper af Nordhavn.

Den nye projektchef er Anne Katrine Harders, som kommer fra en stilling som programleder i DAC. Hendes job bliver at “udvikle og eksekvere en strategi for den videre udvikling af Nordhavns identitet, herunder aktivering af byområderne, imens området udvikles, i dialog med byens mange brugere, partnere og aktører,” skriver By & Havn.

Og der er nok at tage fat på. På de store arealer i ydre Nordhavn har By & Havn allerede taget initiativ til kulturelle aktiviteter ved Tunnelfabrikken og Containerakademiet. Snart skal Nordhavnparken anlægges, og når den nuværende containerterminal ved Levantkaj flyttes i 2025, går planlægningen af et nyt bykvarter – dobbelt så stort som Århusgadekvarteret – i gang.

“De næste faser af udviklingen går i gang nu, og vil tage mange år, og vi skal sikre plads til kultur, foreningsliv og lejere, mens vi udvikler. Det skaber identitet og sammenhold. Vi glæder os over, at få Anne Katrine med på holdet, hun kender allerede byen, er god til at spotte tendenser og arbejde i partnerskaber og i konstant dialog med dem omkring hende,” udtaler Adm. Direktør Anne Skovbro. 

Anne Katrine Harders udtaler:
“Byudvikling er dér, hvor de store samfundsdagsordener bliver konkrete og møder og former os alle sammen. Gennem mine efterhånden mange år i byudviklingsbranchen har jeg oparbejdet en god forståelse for, at det er en ekstremt vanskelig opgave, når man samtidig skal skabe en by, der er god at leve i. Vi har ikke svaret på det hele endnu, men København er et godt eksempel på, at meget er lykkedes allerede, og den udvikling spiller By & Havn en central rolle i. Derfor bliver det også spændende at komme helt tæt på det konkrete arbejde i Nordhavn”.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close