Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nyt netværk for Nordhavns virksomheder

Netværk Nordhavn er Nordhavns nye erhvervsnetværk. Første arrangement i februar. Virksomhederne skal hjælpe hinanden og være med til at udvikle lokalområdet.

Gå sammen om et stærkt Nordhavn. Få mere ud af jeres nærområde. Den lokale indsats giver omsætning, branding og muligheder for samarbejde, medarbejderpleje og samfundsansvar.

Det er budskaberne fra det nydannede Netværk Nordhavn – et erhvervsnetværk for både små og store virksomheder med adresse i 2150 Nordhavn – og lyst til at være med til at udvikle det nye bydel.

30 deltog i forberedende møde
Netværk Nordhavn blev til på baggrund af en proces, der startede med et informationsmøde for mere end 30 virksomheder i Portland Towers. På mødet blev der udtrykt ønske om et erhvervsnetværk i Nordhavn og efterfølgende har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra syv virksomheder udviklet formatet til Netværk Nordhavn.

jesper melson foto varming

“Formålet med erhvervsnetværket er at give virksomheder i Nordhavn mulighed for at indgå i dialogen om fremtidens Nordhavn og styrke grundlag for samarbejde og forretningsmuligheder. Der har været stor nysgerrighed omkring Netværk Nordhavn, og det bliver spændende at møde virksomhederne, når årets første netværksmøde afholdes i Comwell Copenhagen Portside 29. februar,” fortæller Jesper Koefoed-Melson, direktør for Kulturdistriktet.

Kulturdistriktet har påtaget sig opgaven med at facilitere netværket. Organisationen arbejder i forvejen med at skabe byliv og kultur i området Østerbro/Nordhavn – bl.a. med Åben Festival. Kulturdistriktet samarbejder med bl.a. By & Havn, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen.

Fire arrangementer
Foreløbig er der langt fire medlemsarrangementer på fire markante lokationer i Nordhavn:
Comwell Copenhagen Portside. Torsdag 29.02.24 kl. 08-10
Med hoteldirektør Chren Villander samt Sophie Bruun fra Ørestad Innovation City Copenhagen som fortæller hvordan netværket i Ørestad arbejder med netværk og samarbejder.
BIG. Torsdag 20.06.24 kl. 16-18 (dato ikke endeligt bekræftet)
Med eksklusiv rundvisning i det spændende byggeri.
Kronløbsøen. Torsdag 05.09.24 kl. 08-10
PensionDanmark viser os rundt i området og indvier i grundlaget bag, at Nordhavn er et område, pensionsselskabet har valgt at investere i.
Nordhus. Torsdag 21.11.24 kl. 08-10
Felicia Nørgaard viser rundt i det nyligt færdigbyggede kulturhus Nordhus med ambition om at blive Københavns nye kulturelle samlingspunkt.

Læs mere på netvaerknordhavn.dk.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »