Svanemøllen Strand bliver nu 2.130 kubikmeter større. I disse uger har cirka 130 lastbilkørsler fodret stranden med nyt sand.
Den 130 meter lange strand er skrumpet 25% siden anlæggelsen i 2010. Det skyldes strøm og bølger og er helt naturligt for kunstigt anlagte strande, fortæller enhedschef Jakob Hjuler Tansmark fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Østerbro Lokaludvalgs fb-side.
Når sandet er fordelt ud på standarealet, vil stranden igen have en størrelse på cirka 4.000 kvadratmeter. Svanemøllen Strand blev indviet 12. juni 2010.








