Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Nyt team i SILO: Gentænker konceptet – igen

 Restauratør Michael Rønnebæk-Rørth og Lau Richter sætter et helt nyt hold på næsten alle poster i Silo. Også ny meny, nyt vinkort og ny indretning.

Restaurant Silo i Nordhavn sætter nu et helt nyt hold på restauranten på 17. etage: Lau Richter vil sammen med Michael Rønnebæk-Rørth udgøre den nye lederkonstellation. Michael Rønnebæk-Rørth overtog ledelsen af Silo i 2024, hvor han bl.a. åbnede spisebaren ‘Mølr’ i Silos lokaler på 17. etage. Nu får han selskab af Lau Richter, som har været General Manager på Barr de seneste syv år. 

Foto øverst: Køkkenchef Theis Møller Tønder og Manager Lau Richter. Foto: Daniel Rasmussen

Ny køkkenchef er Theis Møller Tønder, med Restaurant Jordnær såvel som Aure på CV’et.
Christian Malmlin bliver ny restaurantchef. Han har været restaurantchef på Restaurant MARK og har bla. en fortid på D’Angleterre.
Nicklas Jørgensen, vinder af VM for bartender-teams tidligere på Helium samt Deco Bar, er ny bartender. Og desuden skal kendte DJs, deriblandt DJ Jan Brandi,  levere lyd fredag og lørdag lyd i barområdet.

Opgraderet menu
Desuden bliver menuen ændret, vinkortet relanceres, og  Siloens ‘decor’ får et make over med  opgradering af gulve, vægge og indretning.

Silo vil “skabe en endnu mere nutidig og levende ramme og sætte den enestående silobygning i scene på nye måder, som i endnu højere grad appellerer til københavnerpublikummet,” skriver Silo.

Det er ikke ambitionen at skabe en Michelin-restaurant, understreger Silo, men at “hæve det gastronomiske niveau markant.”

Køkkenchef Theis Møller Tønder har været ansat på Restaurant Aure (Michelin *) og en del af holdet på Restaurant Jordnær i perioden, hvor restauranten sikrede sig to Michelin-stjerner. Desuden tæller CV’et også en ansættelse på Bandholm Badehotel, Hotel Hans Egede og Michelin-restauranten Pädaste Manor.

Menuskiftet kommer efter påske. Derefter følger “en tydeligere branding, indretning og konceptuel retning hen over foråret og sommeren”.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »