3. august er der Åbent Hus hos Resilient – et nyt træningscenter i Århusgade 136A.
Der spartles og males på livet løs i lokalet, så det er klar til åbning 3. august. Samtidig er Resilient allerede i gang med de første træningsforløb i fysisk og mental robusthed ude i byrummet.

“Vi mener at vores koncept passer til det moderne menneske – dem, der jonglerer arbejde, uddannelse, karriere og familie. Vores kerne er træningen – og træneren, der står på gulvet. Vi tror på, at udvikling skabes gennem høj faglighed og styrken i fællesskabet,” siger Thorbjørn Black, tidligere officer og Militær Fysisk Træner, og en af grundlæggerne af Resilient Copenhagen.
Ved Åbent Hus 3. august kan man prøve træningsmetoder, høre om kost, livsstil og tilgangen til resiliens.
Trænere og behandlere har baggrunde inden for træning, fysioterapi og ernæring.
