Af Louise Sihm Knudsen
Oktober – og høst; Er tæt forbundne.
Selvom vi i Nordhavn er fjernt fra landlivet og de gyldne marker, kræver det ikke alverden – forsigtigt – at kalde en løvfaldsstemning frem for sit indre blik eller fredfyldt fornemme ”duften af brænderøg blandt brunlige bregner, blåsorte bær”….
Vi træder inden længe ind i et landskab, der – ligesom garderobeskabet i Narnia – åbner døren til en anden verden – en verden fuld af farver, begyndende mørke, blæst og løvfald. Og minder os om, at sommeren ikke varer evigt.
Vi kan ved vandet herude møde efterårets køligere morgener og dage, når vi i nystrikkede vamsestore sweathre begiver os ned langs den nu lidt mere affolkede Sandkajs promenade og ser disen danse sin oktobervals hen over bølgerne.
En munter vals, – som skifter takt, – og inden længe forvandles til efterårstoner; Bliver til en mere mørk melodi, fuld af dybde: Løvfaldsmelodien i mol.
Og i den rummes et vemod.
Et vemod over at tiden rinder; Ikke kun for sommeren, men også for livet.
Omvendt af det tema, som spejles i forårets komme, – hvor vi ”frydeligt med jubelkor hilses vårens komme”; Og ser foråret bringes til live. Blomstrende. Men nu ser vi det bare fra den anden side.
Om foråret nyder vi vel, at naturen bekræfter vores overbevisning om, at livet sejrer over døden;
Om efteråret øver vi os nok mere på at lade livet bag os.
Måske skænker vi ikke ”den vemodige efterårsmelodi” så mange tanker i hverdagen;
Samtidig ved vi så udmærket godt, at den synger med underneden – i alle menneskers liv – og hele tiden – og fortæller os, at intet varer evigt.
Foråret og ungdommen må vige for voksenlivets modenhed, – og livets forgængelighed.
Billedet af træets nøgne grene minder os netop om det. Naturens billeder skaber et bagtæppe for forståelsen af livet. Og døden; Men i kristendommen skabes ydermere et rum – et udsyn, – en skabelses og genskabelses-melodi, som peger frem mod opstandelsen; Selvom de visne roser peger på døden. For her fortæller vores håb og erfaring, at efter vinter kommer vår. Efter død kommer liv.
Bevægelsen igennem landskabet og året – giver kundskab. Den slår følgeskab med budskabet om glæde;
Og lukker op for mere end bare et kedeligt kosteskab og fantasifuldt garderobeskab; Det åbner nemlig for selskab; Og for venskab og fællesskab.
Mørkets tid kalder os indenfor. Inden døre; Med sin lyse stemme; Vi tænder lys; Og åbner døre og inviterer indenfor – samles omkring bordet. Med venner og familie.
Og mens mørket falder på ude, åbner Hans Egedes kirke igen for natkirken – denne gang under kulturnattens himmel – og skaber rum for ro, refleksion og fordybelse med stemningsfuld musik.
Musikken vil også være bærer af den klang, der velsignet farver og skaber resonans i den fælles dansk og færøsk gudstjeneste den 1. oktober, hvor naturens bevægelse flettes ind i musik og sang. I toner og ord. Og hvirvles rundt i dur og mol.
Mens efterårsmørket males frem, – og Kronløbsøens vand ihærdigt graves frem, og kanalens grøngrønne små bølger – iblandet andemad – genspejles i vinduerne på Fortkaj, – byder Hans Egedes kirke på ”Midtermad” den 18.oktober med en koncert og efterfølgende fællesspisning.
Sidste aften i oktober inviteres børn fra 10 år og opefter til halloween; (Alle informationer findes på kirkens hjemmeside).
Ligesom der ikke er langt fra forår til sommer, synes der heller ikke langt fra børn til unge – og konfirmander; For første gang i umindelige tider begynder nemlig konfirmandundervisning i Hans Egede. Dejligt og livsbekræftende på alle måder.
Jo,- der er i det hele taget meget at glæde sig over og glæde sig til, – også selvom tiden – og livet – går, – og farvenuancerne og tonerne forandres og kaster os ud i en løvfalden oktoberdans.
For – som der står i ”månedens salme”, der er en hel ny salme, som introduceres mellem kirkeklokkeringning og bedeslag hver søndag i Hans Egedes kirke, og som kirkens organist har komponeret melodi til og præsten digtet ord til:
”Når dagen går på held,
og lyset står i mørkegæld,
så husk det vi skal nå
i kirkehverdagsdage:
at give glæden plads, –
i kirkehverdagsdage,
der når os på Guds kompas”.
God nordhavnsoktober!
MERE OM DETTE EMNE:
