Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Orienten indviet med bøfsandwich og rødvin

orientenDer var gang i Orienten, da den forrige uge blev indviet af overborgmesteren. De første beboere er flyttet ind, samtidig med at håndværkerne knokler for at blive færdige.

Den røde løber var rullet ud, og to Dannebrog var hejst på hver side af døren til Orientens fælleslokale onsdag den 19. februar. Klokken 14.20 trillede overborgmesterens Jaguar ind foran Orienten, hvor små 100 mennesker havde allerede indfundet sig til en lille times tid med taler, fri bar og pølsevogn.

Første kvinde på talerstolen var Charlotte Nørbak fra bygherren Domea, som bød velkommen i huset.

Ikke kun for VIP’s
Orienten rummer 95 almene boliger, 12 ungdomsboliger og 24 lejligheder til handicappede og unge med sindslidelser. Charlotte Nørbak måtte erkende, at der stadig mangler en del finpudsning af huset, før det er helt færdigt. Men de første 104 lejligheder er allerede taget i brug, og de særligt udsatte københavnere, som får to opgange for sig selv, flytter ind i starten af marts.

orientenHerefter gav hun ordet til overborgmester Frank Jensen (S), som var begejstret for, at de første almene boliger i Nordhavn nu er en realitet.

”Nordhavn må aldrig blive en VIP-bydel, og der skal også være boliger til mennesker med en helt almindelig indkomst,” sagde han.

”Man skal have mulighed for at bo i den by, man arbejder i, også når man er buschauffør, sygeplejerske eller kassedame,” sagde han, inden han råbte et trefoldigt leve for Orienten, dets beboere, forretningsdrivende og nye børneinstitution.

Det er en nyere lovgivning, der påbyder, at 25% af byggeriet i Nordhavn skal være almene boliger, og her er Orienten første skridt på vejen.

Den næste taler var socialborgmester Mia Nyegaard (R), som glædede sig over de mange lejligheder til udsatte borgere. Men hun havde også en bøn til de forretningsdrivende.

”Jeg håber, butikkerne i området vil være med til at hjælpe de sindslidende ind på arbejdsmarkedet,” sagde hun og nævnte et par af de fordelagtige ordninger, man kan ansættes på, hvis man ikke kan indgå på lige fod med alle andre.

orientenAnne Skovbro fra By & Havn kiggede også forbi Orienten, og hun håbede at de nye beboere ville indgå i en konstruktiv dialog med By og Havn.

”Vi er godt klar over, at vu larmer, men vi er en bydel i rivende udvikling, og dette hjørne af Nordhavn er det første, der bliver bebygget,” sagde hun, og også hun havde en opfordring til de nye beboere – som der dog ikke var mere end en lille håndfuld af til indvielsen.

”Husk nu at bruge biografen, apoteket og forretningerne herude.”

Til slut blev døren åbnet ud til Strædet, hvor der i dagens anledning holdt en pølsevogn og delte ganske gratis hotdogs og bøfsandwich ud til de fremmødte. 

FAKTA om Orienten
Orienten er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, som også var til stede på indvielsesdagen. Byggeriet er usædvanligt for alment boligbyggeri, da der indvendigt er rå beton og dobbelthøjde til loftet, store vinduespartier og altaner. Derudover er der hele tre tagterrasser, og byggeriet er naturligvis bæredygtigt. De almene familieboliger er mellem 65 og 115 kvadratmeter og koster mellem 6500 og 11200 kroner om måneden. Ungdomsboligerne er mellem 40 og 50 kvadratmeter og koster godt 4000 kroner om måneden. I bunden er der 11 erhvervslejemål. Dertil kommer en opgang med bosteder for sindslidende og en opgang med boliger til handicappede.

Ren Cykel er åbnet i Orienten

 

Close

Translate »